7. maj 2021
Madalyn Pokorny spillede en fin kamp for HB Køge. Foto: Anders Kamper
Madalyn Pokorny spillede en fin kamp for HB Køge. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køges kvinder skaber stort hul i toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køges kvinder skaber stort hul i toppen
Sport DAGBLADET - 17. april 2021 kl. 17:24
Af Anders Kamper

HB Køges kvinder har haft nogle svære kampe mod FC Thy Thisted tidligere på sæsonen, men da holdet var på besøg lørdag eftermiddag i Gjensidige Kvindeligaen, var der ingen tvivl.

HB Køge-holdet vandt sikkert 3-0, og ikke nok med det: Med Brøndbys sejr forinden over Fortuna Hjørring, er HB Køge nu hele 10 point foran Fortuna på 3. pladsen, og nu gælder det den lige vej mod mesterskabet og næste sæsons deltagelse i Champions League.

Allerede efter fem minutter mod FC Thy var der hul igennem til gæsternes mål, da Stephanie Ribeiro blev stukket fri på kanten, og få træk efter scorede hun sikkert.

1-0, og så var det HB Køges kamp med flere chancer med gennembrud på kanterne, opspil i midten og fine afslutninger.

Efter den halve time blev det 2-0, da Madalyn Pokorny modtog en aflevering i dybden fra Ribeiro, og storspillende Pokorny svigtede ikke det mindste alene med målvogteren. 2-0.

Carusa sendte bolden på overliggeren, og efter pausen spillede hun atter Pokorny fri. Kyra Carusa brød igennem i højre side, og bolden gik gennem feltet på tværs til Pokorny, der scorede.

Forinden havde FC Thy været i et gevaldigt klumpspil i HB Køges felt, men efter flere kontra´er og flipperspilsbolde blev kuglen losset væk.

HB Køge vandt, holdt nullet og er i udbrud i toppen med 16 point og med Brøndby to point efter. Fortuna Hjørring har seks point.
Onsdag aften spiller HB Køge på udebane mod KoldingQ (fire point).

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?