10. august 2020
"Eddi Gomes synes ved at være i kampform", skrev sn.dk i torsdags, og HB Køge er åbenbart enig. Foto: Jeppe Lodberg
"Eddi Gomes synes ved at være i kampform", skrev sn.dk i torsdags, og HB Køge er åbenbart enig. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge skriver med Eddi Gomes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge skriver med Eddi Gomes
Sport DAGBLADET - 27. juli 2020 kl. 15:10
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han er næsten to meter høj, og han vejede vel i omegen af det samme som en mindre personbil, da han i vinters bankede på HB Køge-direktør Per Ruds dør for at høre, om han måtte træne med for at komme i gang efter knæoperation.

Det måtte 31-årige Eddi Gomes naturligvis gerne, for han har været en »ven af huset« siden HB Køge fandt ham i Herlev og udstyrede ham med hans første professionelle kontrakt. Gomes slog igennem den blå/sorte trøje, og da han blev solgt til Esbjergs superligamandskab, kom han glad og gerne forbi og så kampene på Herfølge stadion, når der var mulighed for det.

Efter yderligere fem år kinesisk fodbold - sluttende af med lejeophold i Island - stod han altså nyopereret dér og bankede på. Trænede meget-meget stille med, og så kom coronaen.

Et set-back for de fleste fodboldspillere, men ikke for Eddi Gomes, der egentlig var klar til at skrue lidt op for intensiteten, da myndighederne gav dem lov til at starte op igen. Det måtte han bare ikke, medmindre han blev udstyret med en kontrakt, og Per Rud fandt den allermindste, han havde, frem fra nederste skuffe i skrivebordet.

Så knoklede Gomes på, og de seneste par uger har han på træningsbanen vel nærmest taget sig ud som i de gode og jo trods alt ikke helt så gamle dage.

»Han ligner s´gu en fodboldspiller igen«, som en herværende journalist »betroede« Per Rud i op til sæsonafslutteren mod Næstved, og HB Køge-direktøren var åbenbart enig, for han har været nede i skuffen igen, og denne gang har han fundet en kontrakt frem, så Eddi Gomes da i det mindste kan få noget af spise.

HB Køge melder på sin hjemmeside ud, at parterne har indgået en aftale af et års længde, og Per Rud siger i den anledning:

- Eddi har et tårnhøjt topniveau, som vi ved og alle har set rækker til mere end 1. division. Derfor er det en fornøjelse, at vi kan have ham i truppen, hvor han samtidig med, at han igen kommer i spilform, kan have en afgørende rolle i at få implementeret den indstilling og de værdier, som vi tror på skal til. Det handler om at kæmpe for hinanden, gå forrest for holdkammeraterne og først og fremmest ville vinde.

Eddi Gomes, der aldrig med vilje er gået ind i en duel som nummer to, replicerer:

- Jeg har altid haft det sådan, at man skal gå all in i alle dueller og ville vinde alle bolde. Og kommer man i infight så skal ens holdkammerater være der for dig og have din ryg. Det er værdier, jeg har oplevet og lært her i HB Køge. Når jeg har snakket med Per Rud og Auri Skarbalius om sådan nogle ting, har vi været helt enige. Derfor var det heller ikke svært at blive enige om at fortsætte samarbejdet.

- Der venter hårdt arbejde forud, men jeg glæder mig til at blive klar til at spille igen. Samtidig er jeg nu der, hvor jeg føler mig klar til at spille, selvfølgelig skal formen finpudses og jeg skal have nogle træningskampe, men jeg føler selv, at jeg står skarpt og er mere eller mindre klar, siger Eddi Gomes til hbkoge.dk

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?