12. juli 2020
Martin Koch udlignede for HB Køge. Foto: Thomas Olsen
Martin Koch udlignede for HB Køge. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge åbnede med uafgjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge åbnede med uafgjort
Opdateret 30. maj 2020 kl. 16:38
Sport DAGBLADET - 30. maj 2020 kl. 15:51
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HB Køge skød lørdag genåbningen af sæsonen i gang igen med en pointdeling i form af 1-1 hjemme mod Hvidovre.

arrow Læs også: HB Køge siger farvel til afrikansk forsvarer

Kampen var blot et enkelt minut gammel, da HB Køge nær var kommet bagud. Et ellers ikke specielt farligt indersidespark kunne Kevin Mendoza i målet kun halvklare, og så var det ikke langt fra, at Marcus Lindberg kunne have sparket riposten i nettet.

I det hele taget var Hvidovre farligst i det første kvarter og havde desuden klart mest boldbesiddelse. Og netop efter 16 minutter kom gæsterne foran.

Et skruet frispark fra Nicolaj Agger var tiltænkt at ramme én af flere Hvidovrefolk placeret ved bagerste stole, men ingen fik nogensinde ram på kuglen - ej heller Mendoza i buret - og så studsede bolden langsommeligt i mål tæt ved stolpen.

Efter en snes minutter byggede HB Køge ellers flot og tempofyldt op i højre side, og i sidste ende modtog Tobias Christensen bolden i en fri position et par meter inde i feltet. Men hans indersidespark sejlede langt over mål.

Hvis ikke kampens tempo var lavt i forvejen, faldt det nærmest til slentre-fart efter udeholdets føringsmål og i resten af halvlegen. Hvidovre var tydeligvis tilfredse med, hvad de allerede havde, og HB Køge formåede slet ikke at skabe de temposkift, der kunne gøre livet farligt for gæsterne.

Spillerne var på nippet til at gå til pause stort set uden en reel HB Køge-chance - da Martin Koch i det 45. minut fik udlignet. Efter fint hjørnespark fra Mathias Høst, steg angriber Koch til vejrs og hovedstødte bolden i mål. Helt fortjent var det ikke, men sådan er det som bekendt ofte i fodbold.

2. halvleg blev langt hen ad vejen noget af en dødssejler. Tempoet var fortsat lavt, men nu syntes også risikovilligheden hos begge hold at være forduftet. Men efter 23 kedsommelige minutter skete der endelig lidt, da Nicolaj Agger fik afsluttet i sidenettet på en medløbsbold.

Otte minutter før tid sendte værternes Liam Jordan bolden på ydersiden af stolpen efter fint forarbejde af indskiftede Jubril Adedeji, og det varslede en længe ventet mere underholdende slutfase. En slutfasee, hvor HB Køge trykkede på og sad på spillet.

Ikke desto mindre var det den tidligere FCR-spiller Oscar Buch, som efter 88 minutter burde have sikret gæsterne sejren. Men efter at have headet til en hoppende tværpasning, bankede Buch i stedet hovedet ind i stolpen, og det var det tææteste på en yderligere scoring i den kamp.

arrow Billeder: HB Køge-Hvidovre 1-1
30. maj 2020 kl. 20:06 Opdateret: kl. 20:48
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?