12. juni 2021
Stefan Håkansson. Foto: Anders Kamper
Stefan Håkansson. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyret Håkansson: - Kom ikke som et chok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyret Håkansson: - Kom ikke som et chok
Opdateret 17. maj 2021 kl. 23:01
Sport DAGBLADET - 17. maj 2021 kl. 22:55
Af Anders Kamper

- Det kom ikke som noget chok, da jeg jeg fik beskeden. Når man ser på folks adfærd, så kan man godt lægge to og to sammen, og er der så en lang række nederlag i træk, så begynder det at give sig selv, siger en skuffet, men fattet Stefan Håkansson mandag aften og et par dage efter, at Roskilde KFUM´s sportschef Pierre Overgaard var i telefonen med beskeden om fyringen som cheftræner i klubben.

1-2 kampen mod Slagelse lørdag blev hans sidste på Lillevang efter et år som ungdomstræner og tre som senior-cheftræner med en 2. plads i danmarksserien første sæson, en 1. plads året efter i danmarksserien samt nu tredjesidst i 2. division.

- Jeg var forberedt på, at det kunne ske.

Men du har bare ikke kunnet få dit hold til at vinde?

- I rigtig lang tid har indstillingen på holdet været god, men vi har manglet den sidste kvalitet og lidt erfaring i mange situationer. Det har kostet. Vi har ikke præsteret dårligt, men vi har været uopmærksomme og lavet for mange fejl, for jeg kan ikke sætte noget på spillernes engagement og indsats.

Men i vandt i efteråret og bed Jer fast, men i foråret har I næsten kun tabt..?

- I efteråret var vi gode til at vinde de rigtige kampe og havde erfarne spillere klar, som vi ikke har haft på det seneste. Vi har kørt med en ung og uerfaren trup i divisionssammenhæng, hvor vi i efteråret havde en Robert Larsen, Jakob Sparholt, Micki Kold Nagel, Andreas Lissau og Marc Lyster klar og på holdet. Den rutine har ikke været der i år, og jeg synes ikke, jeg har været heldig, hvad skader angår. Vi har haft masser af skader, og de har selvfølgelig gjort det svært.

Havde du selv svært ved at tro på dig selv og holdet til sidst?

- Nej, og jeg er sikker på, at holdet klarer den. De skal have en succesoplevelse, og den har vi manglet. Vi vidste, det ville blive svært, og med tre runder igen kan holdet selv afgøre det, og det er også en succes. Som oprykker kunne det have været meget værre. Der er altså fire nedrykkere i en svær række, så odds´ne var meget små fra start. Vi har kæmpet godt og spillet over evne i flere kampe. Men skaderne er man ikke herre over, og de har været udslagsgivende.

Når du kigger dig i spejlet, har du så gjort alt, hvad du kunne eller skulle du have gjort noget anderledes på vejen?

- Jeg har gjort rigtig, rigtig meget og prøvet mange forskellige motivationsformer, forberedt spillerne til det yderste, set video, gennemanalyseret modstanderne, men det har været stolpe ud en del. Bare se mod Hillerød, hvor vi rammer overliggeren ved 0-0 og har andre chancer, men de vinder 1-0.

Havde du »tabt omklædningsrummet« til sidst?

- Absolut ikke. Jeg havde spillerne med mig, det er i hvertfald min fornemmelse - spillerne har været utrolig opbakkende hele vejen og fulgt mine idéer.

Følelsen nu - trist, tomhed?
- Ærgrelse. Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke kunne få lov at følge dette til dørs. Det ville jeg gerne, og jeg har en stor tro på, at vi kan kan afgøre det selv. Men jeg har da kunnet se og mærke, at presset steg lidt meget på det seneste, og det kan da være rart at komme ud af, men det er ikke sådan, jeg har det. Jeg går lidt rundt om mig selv nu, når jeg ikke har været til træning en mandag, som jeg plejer. Det er okay, og en klub har ret til at handle, som den har gjort her. Jeg kender præmissen i gamet, så der er ikke surhed eller noget på nogen i KFUM fra min side. Det er fair game hele vejen, vi har alle handlet i bedste ånd, siger Stefan Håkansson.

Nu tager han en slapper og ser, hvad der dukker op af muligheder.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM