25. november 2020
Andreas Maarup (18) havde FC Roskildes klart største chance i kampen, men hans ellers flotte helflugter blev reddet. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
gallery icon

Se billedserie

Andreas Maarup (18) havde FC Roskildes klart største chance i kampen, men hans ellers flotte helflugter blev reddet. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Roskilde holdt stand i 73 minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Roskilde holdt stand i 73 minutter
Opdateret 14. november 2020 kl. 20:18
Sport DAGBLADET - 14. november 2020 kl. 16:55
Af Kasper Nørgaard Hansen

FCR kæmpede flot udekampen mod 2. divisions nummer ét, Nykøbing, men trods den hårde fight, tabte Roskilde-drengene til sidst med 0-2.

FCR mødte op til kampen som massivt undertippede, og roskildenserne stod da generelt også dybt i banen og overlod gerne bolden til Nykøbing - ikke så overraskende. Men de lyseblå var veldisciplinerede og holdt Nykøbing til kun en enkelt stor chance til hjemmeholdet i den første halve time.

Dén var til gengæld også kæmpe stor, for efter at Andreas Hermansen gled på den glatte og tunge bane, slap Sebastian Koch helt fri i ugeneret løb mod mål. Men da Koch ville afdrible Frederik Vang i FCR-buret, præsterede keeperen på fremragende og helt lovlig vis at få pillet bolden fra kantspilleren.

Men FC Roskilde var - særligt i det første kvarter - også ganske målfarlige med mellemrum, og der skulle en superredning til fra Nykøbing-keeper Sebastian Olsen for at forhindre, at Andreas Maarup havde hamret gæsterne foran på en flot helflugter.

Som halvlegen nærmede sig sin afslutning, blev det dog stadigt sjældnere med FCR's besøg i Nykøbings felt. Og både i forhold til tempo og generel spilforståelse kunne man i flere perioder sagtens se, hvorfor drengene fra Falster er rækkens suveræne førerhold.

Et minut før pausetid, syntes Monday Etim, at han skulle lave »smarte« driblinger midt på egen banehalvdel, men han mistede bolden og snart efter var først Sebastian Koch og så Emilio Simonsen fri til skud, men i to omgange fik FCR-forsvaret flot blokeret.

Fra 2. halvlegs start blev tendensen nærmest kun fordoblet, for herfra og i resten af opgøret stod der Nykøbing på alt. FC Roskilde nåede meget sjældent længere end til midterlinjen, før bolden atter var tabt.

Med 20 minutter igen lugtede det endda rigtig meget af en scoring til Nykøbing, men Sebastian Kochs flugter - som ellers havde fart nok til at Vang i målet havde været sagesløs - ramte i stedet FCR's Victor Guldbrandsen i maven,

Det måtte næsten gå galt, og det gjorde det også efter 73 minutter, da ingen ringere end den tidligere FC Roskilde-spiller Nicolaj Jessen headede bolden hårdt i kassen efter indlæg fra højre.

I slutfasen forsøgte FC Roskilde at flytte spillet længere frem på banen, men bortset fra en fin afslutning fra Henrik Ravensbeck, blev det ikke for alvor farligt. I overtiden fik - atter en gang - Sebastian Koch en friløber over 40 meter, og Ronan Wynne måtte nedlægge ham ulovligt for at undgå en scoring.

Den kom så i stedet fra selvsamme Koch på det efterfølgende straffespark.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?