24. januar 2021
Morten Eskesen flytter tilbage til Køge efter nytår, men er stadig træner i FC Helsingør. Arkivfoto
Morten Eskesen flytter tilbage til Køge efter nytår, men er stadig træner i FC Helsingør. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Eske« vender hjem til Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Eske« vender hjem til Køge
Sport DAGBLADET - 04. december 2020 kl. 10:51
Af Anders Kamper

I tre år har Morten Eskesen og fru Christina boet i henholdsvis Randers og i Hellerup, men efter nytår pakkes flyttekasserne i strandsvejslejligheden og køres hjem til Køge. Hjem til byen, hvor de trives bedst og har det meste af deres livs omdrejningspunkt, og så må Morten Eskesen leve med den noget længere køretur til Helsingør, hvor han er træner for byens 1. divisionshold.

Christina har fået job syd for Køge, så snart går det sydpå for parret.

- Happy wife, happy life! som »Eske« grinende siger.

- Jeg er vildt glad for Køge, så det bliver godt at komme hjem, og så betyder en halv time mere på vejen ikke det store, siger Morten Eskesen om den løsning, og han lyder ikke det mindste trist over den længere køretur, for han vil også gerne tilbage til vennerne og hjemegnen.

Allerede fredag aften kommer Eskesen hjem for en kort stund, når FC Helsingør gæster Capelli Sport Stadion, og det er samtidig »Eskes« første besøg i HB Køge nogensinde som udeholdets træner. Han han væøret træner - og meget andet - i Køge Boldklub og træner i Køge Nord FC, men aldrig i HB Køge.

- Jeg glæder mig virkelig meget til kampen, for jeg har brugt mange timer derude på og udenfor banen, så jeg glæder mig helt vildt. Rigtig mange har skrevet til mig op til kampen for lige at høre, og det jo ikke mærkeligt, når jeg er kommet der i 30 år. Det er min hjerteklub, og det vil det altid være, siger Eskesen, der dog understreger, at han besøger Køge for at tage sejren med hjem nordpå.

- Vi skal holde fast i den gode stime, vi er inde i, så vi skal ned og hente tre point og øge afstanden til HB Køge, der jo også er en af kandidaterne til top-6. Som os selv. Vi er et godt sted lige nu og skal bygge videre på det og skal forlænge den gode periode, siger Morten Eskesen.

Hvad er det, I er lykkes med i sæsonen?

- På vores bedste dage spiller vi noget fantastisk flot og underholdende fodbold med masser af mål. Vi vinder ikke på fysikken, og vi er sikkert også overmatchet rent fysisk mod HB Køge. Vi lever på et højt, aggressivt pres og et boldbesiddende spil. Det er vores kendetegn og dna. Vi spiller flot, når vi er bedst og har også scoret flotte mål. Mod Fremad Amager (Helsingør vandt 2-1) spillede vi noget af det bedste, vi har gjort, og det samme mod Silkeborg (3-3). Perioden inden var vi lidt nede, fortæller træneren.

Der ikke forskel på Helsingørs spillemåde ude og hjemme.

- Modstanderen afgør, om der er forskel, men udgangspunktet er, at der ikke er forskel - det er højt, aggressivt pres for at få fat i bolden så hurtigt som muligt, og det bliver det også mod HB Køge. Det er ingen hemmelighed, og vi har ikke ændret noget taktisk. Nogle hold har det bedst med ikke at have bolden, men vi har det bedst med at have den. Mod HB Køge senest havde vi bolden i 67 procent at tiden, og det er fint, men når man taber 2-0, som vi gjorde, er det ligegyldigt!

Hvad tænker du om HB Køges problemer med at score hjemme?

- At det er et spørgsmål om tid, før de scorer! Statistisk er det jo et spørgsmål om tid, hvor længe man kan gå fra banen hjemme uden at score. Jeg håber da, at vi kan forlænge den periode, og så kan de score alle de mål, de vil efter at have mødt os. Men der kan jo gå to minutter, og så scorer de, og så får de et kæmpe boost ud af det, så jeg bruger ikke tid på det. Da vi mødte Hobro, havde de ikke vundet i fire kampe, og så slog de os. Mit primære fokus er at holde fast i det, vi selv gør godt, siger Eskesen.

- De har jo Martin Koch, der har scoret 17 mål tre år i træk, så de da en mand, der kan score.

Med trænerjob som assistent i Superligaklubben Randers FC og cheftræner i FC Helsingør, er spørgsmålet, om Morten Eskesen en dag lander i HB Køge. Foreløbig trives han i Helsingør, hvor hans kontrakt løber ud til sommer.

- Jeg er rigtig glad for det, og det har jo nærmest været én, lang succes her. Det var sin sag at overtage et hold, der havde tabt to år i træk og var uden selvtillid og med en spillertrup, der gerne ville væk - til nu, hvor der er bygget nyt op. Det handler om vinderkultur, få lavet en stærk trup og at få professionaliseret tingene. Nu er vi rykket op og er på vej til at blive et stabilt 1. divisionshold. Det har været godt og gode halvandet år.

- Vi har ikke snakket fremtid endnu, men jeg er glad for at være i klubben, så vi sætter os ned en dag.

- Det kunne da være sjovt at komme til HB Køge en dag, men min drøm og ambition er at blive Superligatræner en dag. Det var grunden til, at jeg sagde mit gode job op for tre et halvt år siden og tog til Randers. Om jeg så skal i Superligaen med Helsingør, HB Køge eller en tredje klub, det må tiden vise. Mit klare mål er Superligaen, og det er derfor, jeg er træner. Som da jeg var spiller og gerne ville i Superligaen. Det kom jeg som 34-årig (med Køge Boldklub, red.), og nu må vi se, hvornår det sker som træner. Man skylder sig selv at have ambitioner uanset, hvad man laver, siger Morten Eskesen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?