23. januar 2021
René Jonassen havde et godt år i 2020 som travtræner og kusk. Foto: Anders Kamper
René Jonassen havde et godt år i 2020 som travtræner og kusk. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det bedste år for Jonassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bedste år for Jonassen
Opdateret 11. januar 2021 kl. 18:02
Sport DAGBLADET - 11. januar 2021 kl. 15:35
Af Anders Kamper

- Hvad med min mascara, den er ikke så pæn!
René Jonassen slår en latter op denne fredag aften i stalden på Charlottenlund Travbane og stiller sig an til et billede.

Mascaraen sidder nu fint - en ægte trav-en af slagsen, når man har været i aktion nogle timer på banen med opvarmning og siden køre løb med flere heste.

René Jonassen havde ikke mange ledige øjeblikke fredag, men resultaterne kunne godt lade lidt tilbage at ønske. Ikke meget gik efter planen, men det gjorde det så til gengæld i 2020, hvor kusken og træneren fra Faxe noterede sit bedste år nogensinde med en million kroner kørt i hus.

Noget af et spring fra 2019 med 214.000 kr. med halv million kroner kørt ind i både 2017 og ´18.

Det går op og ned i såvel showbiz som travsport, og det ved Jonassen om nogen efter at have været professionel siden 2000. Forinden var han staldmand hos rutinerede Arvid Olsen, der holder til syd for Faxe, mens Jonassen bor øst for, men dagligt drager til Bjæverskov for at træne hestene på Skovbobanen og har hjemmebane på Charlottenlund Travbane.

Årsagen til succes´en sidste år lægger René Jonassen ikke skjul på.

- Det var et fantastisk år. Hestematerialet har været rigtig godt og frisk, og jeg har ikke haft sygdom i stalden. Jeg har også fået en masse køreture for andre, og så er det lykkedes. 2019 var jo en skændsel, hvor jeg kun vandt fem løb, og det var en katastrofe. Sidste år vandt jeg 33, men de sidste mange år har sejrene ligget mellem 15 og 20. Vi kom heldigvis stærkt tilbage i 2020 efter ´19, fortæller René Jonassen.

- Jeg ramte de rigtige heste, og det drejer sig jo om at køre med gode heste. De skal være i orden på løbsdagene.

René Jonassens egen Felix var blandt de helt store vindere med 243.000 kr. kørt ind med 114.000 kr. i Dansk Trav Kriterium i november, hvor alt flaskede sig.

- Den har trukket det store læs, og den var med i de gode løb. Den skal også gøre klar til at køre de gode løb i år.
Felix bliver fire år i år og dermed er en det en Derby-deltager, der kun køres for firåringer.

- Vi sigter selvfølgelig efter derbyet, der er det store mål. Det skal bare gå op i en højere enhed i det løb, hvis man vil vinde, men der kan hurtigt gå noget galt. Selv de bedste heste kan misse.

Felix har holdt en måneds træningspause og er netop startet træning igen, og hen på foråret slippes den så løs i konkurrence andre tre-åringer i F-årgangen. Steen Juul kører blandt andet Gordon Dahls Fossa.

Felix er i top-4 i årgangen og skal starte ca. 10 gange i år.

- Han skal være i orden på de store dage, men det er ikke altid lige let.

Bag Felix er amatørhesten Fang Gu Bakkely på vej, ligesom lidt yngre viser så meget potentiale, at Jonassen er godt tilfreds med, hvad der venter forude.

- Det ser godt ud. Man håber jo altid at kunne ramme en lige så god sæson som i 20, men det bliver måske ikke med samme antal sejre. Men med indtjeningen skal jeg da gerne op på den gode side af en million, så det kræver placeringer i de store løb. Det er der, pengene er, så jeg skal bare klø på, siger Jonassen, der er ud af en travfamilie, hvorfor det liv ligger i blodet på ham.

I årets første løb, i fredags, kørte han 6.000 kroner ind. De bedre løb og større præmier kommer til foråret og over sommeren, så det er med at holde humøret oppe i de lidt mere sure måneder.

Hos René Jonassen fejler smilet og humøret ikke noget - mascara eller ej.

12spo ren1

René Jonassen gør sig klar til endnu et løb.


Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?