13. april 2021
Philip Rasmussen hjælper Holbæk-keeper Frederik Hansen med at finde bolden efter Jannik Skovs 1-0-træffer.  Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Philip Rasmussen hjælper Holbæk-keeper Frederik Hansen med at finde bolden efter Jannik Skovs 1-0-træffer. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: FC Roskilde-Holbæk 2-0

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: FC Roskilde-Holbæk 2-0
Sport DAGBLADET - 27. februar 2021 kl. 18:02
Af Jeppe Lodberg

Hjemmeholdet skulle i gang med sin blot tredje træningskamp inden sæsonpremieren om to uger, og gæsterne skulle have fast i sin sidste, inden det går løs om point om en uge - og sådan var det så forskelligt for FC Roskilde og Holbæk, da de to 2. divisionsmandskaber fra hver sin pulje lørdag hen over middag havde sat hinanden stævne på kunstgræsset foran Roskilde idrætspark.

Til en start til lignede det grangiveligt, at holbækkerne er tættere på kampformen end roskildenserne. De blå/hvide gæster maste de sortklædte værter godt tilbage, og inden de første fem minutter var bolden to gange sendt ikke så pokkers langt over Frederik Vangs mål.

Et par gange frem til midt i første halvleg lykkedes det også Holbæk at få lagt et par giftige dybdebolde til HB Køge-lejesvend Christian Toftdahl, men i begge tilfælde var han kommet for hurtigt afsted og blev vinket offside.

Ja, det var i hvert fald ikke, fordi han blev trukket det af FCR-forsvaret, for heller ikke det hang rigtigt sammen for hjemmeholdet, der nemt blev spillet tynde, havde mange sløje førsteberøringer og slet ikke fik iværksat det presspil, som den nye cheftræner Micahel Jørgensen gerne ser.

Et langt skifte til bette Mikkel Jensen, der drønede mod feltet med en bakkende Sebastian Elvang for så at afslutte snert over mål eksakt midtvejs til pausen, var så til gengæld lidt et wake-up call for Roskilde-spillerne.

Eller måske var det det lange skift fra Victor Guldbrandsen til Mehmet Coskun, der var det lige efter. Det gav i hvert fald en fin mulighed til Monday Etim, og da den blev sendt over mål, blev hjemmeholdet fremme og prøvede at æde sig ind i kampen derfra.

Det lykkedes til dels - for Holbæk fik sine vel største chancer lige efter den halve time med først et overskud fra Magnus Sørensen fra helt fri position til højre i feltet, og så en friløber til Malte Sjørslev fra Herve Gamys, som keeper Frederik Vang netop nåede ud og blokere til hjørnespark.

Seks minutter i te nåede målmandskollega og navnebror Hansen i modsatte ende dårligt at reagere, da Jannik Skov Hansen fik drejet et 25 meters-frispark uden om den opstillede femmands-mur og i mål via nærmeste stolpe til en ikke ganske fortjent pauseføring på 1-0.

Til gengæld var efter fortjeneste, at Philip Rasmussen 13 minutter inde i anden halvleg gjorde det til 2-0 - kampens resultat. Dels fordi FC Roskilde kom lidt som forvandlet ud efter pausen, dels fordi det var Philip Rasmussen selv, der udtænkte målet:

En dyb stikning til højre til Monday Etim, der susede mod mållinjen og så lagde bolden skråt tilbage ind i feltet, hvor Philip Rasmussen med en hård, følt venstre inderside udmanøvrerede Mikkel Kvist.

Inden målet havde Andreas Maarup braget på stolpen, og med et kvarter igen af den helt FCR-dominerede anden halvleg blev hjemmeholdet ikke glade for at få tilkendt et frispark mod Monday Etim et par meter fra feltet. De ville hellere have haft en fordels-kendelse, og det forstår man, for andenbolden dumpede ned lige foran Jakob Skovgaard, der havde frit løb mod mål.

HJer billeder fra kampen. Foto: Jørgen C. Jørgensen og Jeppe Lodberg

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?