31. juli 2021
Martin Sander (10) har udlignet for Dianalund og tiljubles.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Martin Sander (10) har udlignet for Dianalund og tiljubles. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Dianalund slog Såbys favoritter ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Dianalund slog Såbys favoritter ud
Sport DAGBLADET - 16. juni 2021 kl. 01:37
Af Jeppe Lodberg

I tredje runde af Sydbankpokalen blev Benløse fra Serie 1 ekspederet ud efter straffesparkskonkurrence, og en sådan var vel så småt også begyndt at nærme sig tirsdag aften, hvor Dianalund som Serie 3-hold havde fordel af hjemmebane og godt 50 opbakkende tilskuere i ryggen i fjerde runde mod Såby, der just har fejret oprykning til Serie 1.

Men så kom hjemmeholdets Emil Aabank i det 88. minut på den rigtigt gode idé at smække en dyb bold frem i højre angrebsside, så der var noget at løbe på for Lukas »Luske« Larsen. Et par Såby-forsvarere halsede efter og inde på midten råbte og skreg holdkammerat Martin Sander på en tværpasning, og det var da frygteligt mange ting at skulle tage stilling til, og det gad »Luske« ikke. Så han bankede til bolden i fuldt firspring, og Thomas Pedersen nåede dårligt at reagere inde i Såby-målet:

Småkage, 2-1, og derved blev det, selv om gæsterne i overtiden både havde et frisparksforsøg, som Dianalund-keeper Mads Søndergaard var helt oppe under tværribben for at fiste væk - og en hovedstødsredning på stregen på det efterfølgende hjørnespark.

Såbys favoritter var kommet foran efter 29 minutters spil, da Mathias Larsen stangede et hjørnespark i mål, men Dianalund fik udlignet tre minutter før pausen, da Viktor Baltzer gav opvisning i, hvad et skulderskub er ude ved hjørneflaget:

Såbys Jonas Ben Daniel blev næsten sendt op til pølsevognen på den lidt højereliggende græsbane, og så kunne Baltzer snuppe bolden og finde Martin Sander fri til en firsttimer inde foran kassen.

Vild jubel - og torskedumt af Senan Junaid Alekaidi midt i jublen valgte at sparke ud efter en modstander, for det gav direkte rødt kort og ikke just nemmere betingelser for holdkammeraterne til at levere overraskelsen. Men det gjorde de på forbilledlig fight, der til slut blev belønnet.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?