24. oktober 2020
Brian Ankersen og hans norske målvogterkæreste, Emily Sando, er nu i byen Bietigheim i Sydtyskland. Privatfoto
Brian Ankersen og hans norske målvogterkæreste, Emily Sando, er nu i byen Bietigheim i Sydtyskland. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ankersen har droppet Montenegro: Er nu træner i Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ankersen har droppet Montenegro: Er nu træner i Tyskland
Sport DAGBLADET - 24. september 2020 kl. 11:28
Af Kasper Nørgaard Hansen

Da håndboldparret Brian Ankersen og Emily Sando i sommeren 2019 valgte at rykke det velkendte og trygge liv på Sjælland og København ud med langt mere ubetrådt land i form af Montenegro, var det med håbet om, at opholdet på Balkan skulle blive både langt og lærerigt.

En såkaldt én-plus-én-kontrakt kontrakt havde både Brian og Emily skrevet - med henholdsvis Lovcen og Buducnost - store klubber i den bedste montenegrinske herre- og damerække. En type kontrakt, som vil sige, at er man glad og fro, kan man blive i klubben i to år - men knirker det i træværket, kan man også vælge at afbryde samarbejdet efter det første år.

Og det er lige præcis, hvad Køge-drengen og hans norske målvogterkæreste - med landskampe på CV'et - har gjort. Ja, faktisk tog de to allerede beslutningen i starten af året, da de montenegrinske ligaer i lighed med resten af sportsverdenen blev lukket ned på grund af coronaen.

Der var noget, der ikke helt fungerede mellem jer to og Montenegro, kan man næsten fornemme?

- På mange måder var det en interessant oplevelse, men kulturen var bare for anderledes til, at vi kunne få tingene til at spille ordentligt. Vi har været glade for at prøve det af, men især på Emilys hold var der måske en lidt gammeldags opfattelse af, hvordan man skal spille og træne håndbold, fortæller Ankersen med et lille grin.

Han tilføjer om situationen i starten af året.

- Lige før vi tog beslutningen om at forlade Montenegro, kom Bietigheim så med et kontrakttilbud til Emily, og da jeg så samtidig er næsten flydende på tysk, så var det egentlig ikke så svær en beslutning.

Selv om navnet Bietigheim måske ikke siger så mange danskere alt for meget, er det i tysk kvindehåndbold en rigtig storklub. Klubben er dobbelt forsvarende mester og har i øvrigt for nyligt hentet de to danske landsholdsspillere, Stine Jørgensen og Trine Østergaard.

Men hvad så med Brian selv? Skulle han denne gang til at være »hjemmegående husfar«, som han egentlig havde troet skulle være tilfældet, da parret drog mod Montenegro?

Nej - også denne gang har Ankersen ganske hurtigt fået noget at rive i. Og denne gang på den anden side af sidelinjen.

- Jamen Bietigheim har faktisk være sindssygt gode til også at inddrage mig fra start, og de kunne godt mærke, at jeg havde nogle kompetencer - så de har tilbudt mig at blive træner for U23- og U18-kvinderne i klubben. Og det har jeg takket ja til, fortæller Brian Ankersen, som i Køge har trænet »lidt årgang 2002-2003«, som han siger det - men derudover er i fuld gang med at opkvalificere sig med træneruddannelser under DHF.

- Det er et felt, der altid har interesseret mig - og nu er det trænervejen, jeg sigter efter. Det bliver en kæmpe opgave, og de første par måneder er gået meget med at sætte sig ind i det organisatoriske og det praktiske.

- Men projektet virker super spændende, og både jeg og Emily er max glade lige nu, sammenfatter han.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?