30. september 2020
HB Køges bestyrelsesformand Søren Storgaard på Capelli Sport Stadion, mens hovedtribunen var under opførelse.
HB Køges bestyrelsesformand Søren Storgaard på Capelli Sport Stadion, mens hovedtribunen var under opførelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1,3 mio. skæve i HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1,3 mio. skæve i HB Køge
Sport DAGBLADET - 27. maj 2020 kl. 12:11
Af Anders Kamper

Efter overskud på bundlinjen de seneste tre år i træk, endte det med røde tal i 2019 i fodboldklubben HB Køge.

1,3 millioner kroner endte de røde tal på for 1. divisionsklubben, og årsagen er lige til: Det har kostet mange penge at flytte hjemmebane og base fra Herfølge til Køge, der er en million kroner mere på lønninger i 2019 end i 2018, og dertil blev der ikke solgt spillere, selv om der var bud efter flere af dem.

Alt det endte i et minus på præcis 1,356.752 mio. kroner med en omsætning på 19,5 mio. kr. for den Capelli-ejede klub.

HB Køges ledelse valgte ikke at sælge spillere sidste sommer for ikke at svække deres sportslige muligheder i sæson to under Morten Karlsen.

- Resultatet er som ventet, selv om det aldrig må være en ambition at lave underskud. De senere år har vi haft overskud, og fremover vil det være en prioritet, at der er en sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Det handler om troværdighed, både overfor samarbejdspartnere og lokalområdet generelt, siger klubbens bestyrelsesformand, Søren Storgaard, efter klubbens generalforsamling og offentliggørelse af regnskabet.

- Vi kunne i 2019 være kommet ud med et nulresultat, hvis vi havde foretaget spillersalg, men vi valgte efter moden overvejelse at bevare de mest interessante spillere i truppen. Det er en del af forklaringen på underskuddet, siger formanden.

Med underskuddet er egenkapitalen væk og skrumpet til blot 45.000 kroner, og den skal genopbygges med driftsoverskud de kommende år. Kassebeholdningen var ved årsskiftet på 1,2 mio. kr., men kan »komme under pres« i løbet af året på grund af Covid-19, som det hedder i årsrapporten.

HB Køge havde samlede lønudgifter i 2019 på lige under 10 mio. kr. mod lige godt ni mio. i 2018.

- Vi har investeret i et sportsligt set up samt i organisationen, som også har kostet siger Søren Storgaard, der kalder underskuddet »håndtérbart«, da han ser vækstmuligheder for sig på vegne af fodboldklubben.

Bag ved hovedtribunen på Køge Idrætspark/Capelli Sport Stadion bygges netop nu kontorfaciliteter til HB Køge og sponsorlounge, og det giver helt nye kommercielle muligheder.

- Vi føler os godt rustet, hvor vi står nu, selv om landet er ramt af corona. Vi har kunnet holde vores omsætning, og der er kommet spændende spillere til truppen fra vores amerikanske ejere (tre spillere fra Inter Allies, red.). De kan være med til at styrke os sportsligt, og med stadion og lounge, så får vi et gear mere, der gør, at vi kan stå stærkt på den sjællandske fodboldscene de kommende år. Vi har bygget rigtig meget på organisatorisk, og nu bliver udfordringen at kapitalisere på loungen, siger Søren Storgaard.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?