1. marts 2021
Mydinners deals
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spis på dejlig restaurant på Østerbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spis på dejlig restaurant på Østerbro

Hvis vi taler om de herskende fordomme, der florerer omkring de forskellige bydele i København, står Østerbro som regel for det lidt pænere sted, hvor mødrene går op i at bage speltboller til deres børn, og hvor små børnefamilier fra det bedre borgerskab bor, inden de rykker videre til Nordsjælland. Her er det interessant at vide, at borgerskaren på Østerbro er meget mere varieret og tæller alt fra afrikanere og pakistanere til pensionister og danske og internationale studerende. Det er noget af dette spændende og varierede folkeliv på gader og stræder, som man kan opleve, når man vælger at spise på en dejlig restaurant på Østerbro.

Østerbro er vandets bydel

Hvem drømmer ikke om at sidde på en lækker restaurant med udsigt til vandet? Det er der rig mulighed for på Østerbro, der tæller Langelinie og Svanemøllen samt også tilbyder masser af spisesteder langs med søerne. I forlængelse af jeres besøg på en lækker restaurant er det derfor oplagt at gå en dejlig tur ved Kastellet, Langelinie, Svanemøllen eller søerne og betragte det vand, der kan være alt fra helt stille til brusende og larmende. En sådan tur kan også skabe god appetit inden måltidet, så I har plads i sind og krop til at fordybe jer i en inspirerende kulinarisk oplevelse.

Et overflødighedshorn af restauranter

Østerbro har et sandt overflødighedshorn af lækre restauranter, der tilbyder alt fra eksklusiv gourmetmad på Michelin restauranter til franske, slovakiske, spanske og italienske restauranter. Der er nok at vælge imellem, og alle restauranter har et hyggeligt præg over sig, fordi restaurantejerne gør en dyd ud af at skabe en hyggelig og indbydende atmosfære.

Tag på en turist tour i lokalområdet

Hvis I gerne vil gøre det til en heldagsoplevelse at spise på en restaurant på Østerbro, er der mange muligheder for dette for hele familien. I kan starte med at besøge Den Lille Havfrue på Langelinie, der snart har mistet sit hoved et par gange, men altid genvundet det igen. Herfra kan I gå en tur ved Kastellet, og se helt til Sverige fra de høje volde. Hvis I har små børn, der elsker at lege, er der mange sjove aktiviteter at finde i Fælledparken, der har både soppepark, skaterpark, legepladser med gynger, klatrestammer og trampoliner til indhegnede fodbold – og basketballbaner.

Tag på romantisk date på en restaurant på Østerbro

Østerbro er ikke kun for børnefamilier, men også for singler, der gerne vil invitere på en romantisk date. Her er der også masser af lækre og romantiske restauranter at vælge imellem, hvor udsigt til vandet også er et sikkert hit. Vælger I en restaurant ved søerne, kan I kigge ud på de mange smukke svaner på søen og måske se på deres svanedans – og blive inspireret.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?