23. september 2020
sn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan vælger du den rette jagtkikkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan vælger du den rette jagtkikkert

Der er mange faktorer, der spiller ind, når du skal købe en jagtkikkert. Derfor kan det være vanskeligt at finde den helt rette. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad med at finde den rette jagtkikkert, så er du nødt til at skabe et dybere kendskab til de mest vitale faktorer. Dem præsenteres du for herunder.

Forstørrelse, linsediameter og tekniske data

Ét af de aspekter, der er vigtigst, når du skal købe en kikkert, er et tal som 8x42. Det betyder, at den forstørrer otte gange, og at linseåbningen har en diameter på 42 mm. En forstørrelse på otte gange medfører, at det objekt, der observeres gennem kikkerten, fremstår otte gange større, end det reelt set er.
Hvis du ser et rådyr på 200 meters afstand, vil det, med en kikkert med førnævnte specifikationer, fremstå som om dyret stod 25 meter fra dig. Hvis du vælger en kikkert med ti gange forstørrelse, vil du i stedet kunne se dyret, som var det 20 meter fra dig. Derfor er forstørrelsen naturligvis et vigtigt aspekt af dit valg.
Ved at vælge en kikkert med en stor diameter på frontlinsen, vil du slippe mere lys ind. Det betyder, at den klarer sig bedre under dårligere lysforhold. Hvis du har en kikkert med en stor linsediameter, så kan du bedre se før solopgang og efter solnedgang. Heldigvis findes der jagtkikkert til ethvert behov og tidspunkt.

Skumringstal

Hvis du ved, at du kommer til at bruge din jagtkikkert under dårlige lysforhold, er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på kikkertens skumringstal. Hvis du sørger for at vælge en jagtkikkert med et højt skumringstal, så kan den bruges under dårlige lysforhold. Det inkluderer både aftenmørket eller i tusmørket.
Derfor er det selvfølgelig et tal, der er essentielt for dig, der har i sinde at jage i mørket. Som angivet, så finder du kikkerter til ethvert behov. Derfor kan du selvfølgelig også finde en kikkert, der har et skumringstal, der passer til dig. Du kan fx kigge på udvalget af kikkert hos Hunterspoint.dk, hvor de bl.a. forhandler Vortex.

Størrelse

Hvis du har i sinde, at din kikkert skal med på længere ture, så er det en god idé at vælge en kompakt model. Den vejer ikke nær så meget, hvorfor den nemt kan bæres rundt om halsen eller i en bæltetaske. Du kan få de kompakte jagtkikkerter i forskellige størrelser, men de typiske modeller er enten 8x25 eller 10x25.
Som det er angivet herover, så markerer det sidstnævnte tal altid diameteren på frontlinsen. Hvis den har en diameter på 25 mm., så er den naturligvis kompakt, men ikke synderligt lysstærk. Derfor er en kompakt model ikke til megen gavn, når mørket falder på. Det bør også være med i dine overvejelser.
En kikkert i fuld størrelse giver typisk den bedste brugeroplevelse. Her får du nemlig et større synsfelt, men må så acceptere, at den er en kende tungere. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig.

Har debatten om sexisme taget overhånd?