17. september 2019
Sn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan finder du den rette bilforsikring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan finder du den rette bilforsikring

Bilforsikring er noget, som man klart bør have, da man med en bilforsikring er sikret, hvis uheldet skulle være ude. Det er dog vigtigt at overveje visse aspekter, inden man vælger forsikringsselskab. Du kan læse mere nedenfor om, hvad du skal se efter, når du skal finde en god bilforsikring.

Dækning

Hvor godt du er dækket er klart et af de vigtigste aspekter, når du skal vælge hvilket forsikringsselskab, som passer bedst til dine behov. Det er også ofte ved dækningen at man kan se, hvor meget man egentlig får for sine penge. Dækningstyper, som du blandt andet bør se efter, omfatter kasko, friskade og vejhjælp.

Selvrisiko

Selvrisiko er vigtigt at overveje, når man skal vælge en bilforsikring. Selvrisiko betyder, hvor meget du selv skal betale før, at forsikringsselskabet dækker skaderne, som er forårsaget. Der er selvrisiko på langt de fleste typer af forsikringer og hvor stor selvrisiko, som man skal vælge, afhænger dels af, hvor ofte man forventer at komme ud for en skade og hvor stabil ens økonomi er.

Hvis man har en tendens til ofte at komme ud for et uheld, måske fordi man kører meget i sin bil, så vil det være en god ide at vælge en bilforsikring med lav selvrisiko. Hvis ens økonomi er ustabil, så kan det også være en ide at vælge en forsikring med lav selvrisiko, da man så ikke ender i et scenarie, hvor man ikke har råd til at betale for selvrisikoen.

Kilometer

Det er en god ide at vide, hvor meget man cirka kører i sin bil om året. Dette vil nemlig have en indflydelse på, hvilken forsikring man bør vælge. Kører man meget i bil, så er det vigtigt at have en forsikring, som dækker dig godt, da der vil være større sandsynlighed for, at der påføres skade på din bil.

Pristrin

Et andet aspekt som bør overvejes, når man vælger bilforsikring, er pristrin. Forsikringsselskaberne har forskellige tilgangsmåder til pristrin, hvor man ved nogle selskaber vil rykke op til et dyrere pristrin, hvis man kommer ud for et uheld.

Ved andre forsikringer vil der ikke ske noget med prisen på ens forsikring. Overvej derfor hvilket pristrin, der vil være bedst for dig, hvor du især bør se på, hvor stor sandsynligheden er for, at du kommer ud for et uheld og om din økonomi kan klare stigende pristrin.

Sammenlign forsikringerne

Uanset hvad man skal købe, så er det altid en god ide at se på, hvad konkurrenterne kan tilbyde. Når man skal vælge forsikringsselskab, så kan det derfor være en god ide at benytte en sammenligningsside. Med en sammenligningsside vil du hurtigt kunne få et overblik over både dækning, selvrisiko og pristrin. På denne måde sikrer du dig altså, at du vælger den bedst mulige forsikring i forhold til dine behov.