19. juli 2019
person-690033_960_720
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alt du skal vide om soleksem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt du skal vide om soleksem

Soleksem er en hudlidelse, der opstår som følge af overfølsomhed for solens stråler, og derfor opstår eksemet ofte i sommermånederne. Lidelsen kan være rigtig ubehagelig, da den kan betyde, at de mennesker, der har soleksem, ikke kan opholde sig i solens lys uden efterfølgende at få gener som kløe, udslæt og rødme. Har du soleksem, får du her viden om hudlidelsen og idéer til symptombehandling, så du ikke skal frygte sommermånederne.

Hvordan opstår soleksem?

Soleksem opstår enten et par timer eller et par dage efter ophold i solen, og det minder meget om en allergisk reaktion. Derfor kan det være svært at vide, hvor meget sol kroppen kan håndtere ad gangen. Dog er det vigtigt, at du bruger en solcreme med høj faktor, inden du går udenfor, når solen skinner, da solcremen kan hjælpe med at blokere de skadelige stråler, der er med til at forårsage eksem.

Hvilke symptomer er der?

Først og fremmest giver soleksem kløe og irriteret hud, og derfor er det ekstra vigtigt at lade være med at kradse i huden. Kløen er nemlig et tegn på inflammation, og kradser du i huden, kan der komme flere bakterier til, som kan gøre lidelsen værre. Kløen kan ofte lindres af fugtighedscremer, som gerne må indeholde aloe vera, der kan hjælpe med at berolige huden. Derudover opstår der ofte et udslæt, der synes rødt med knopper.

Hvordan behandles soleksem?

Soleksem er ikke farligt, men det kan være meget generende. For at mindske risikoen for at få eksem er det bedste at holde sig fra solens stråler. Det kan dog være svært i sommermånederne, og derfor er det vigtigt at bruge en god solfaktor. Derudover er det essentielt at fugte huden rigeligt, så den får mulighed for at bekæmpe betændelsestilstanden. Dette kan gøres med aftersun eller bodylotion, der passer til din hudtype.