12. april 2021
AOF Roskilde - Stiletter og mursten - (U)Ligestilling i 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stiletter og mursten – (u)ligestilling i 2021 …

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stiletter og mursten – (u)ligestilling i 2021 …

AOF Roskilde inviterer på Kvindernes Internationale Kampdag – mandag d. 8. marts kl. 19.00 - til gratis onlinedebat med en række kvinder, som selv har brudt de traditionelle kønsrollemønstre på arbejdsmarkedet, og som samtidig har gjort sig til fortalere for, at andre kvinder gør det samme. Debatten styres af TV2-journalist Simi Jan, og afholdes i konferenceprogrammet Zoom, der nemt afvikles på en PC, Mac eller iPad. Der er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig at klikke her.

Er der ligestilling mellem kønnene? Nej, det er der ikke! Går det fremad med at begrænse og eliminere forskellene? Ja, men går det hurtigt nok? NEJ! Hvad er udfordringerne? Er det mændene – er det kvinderne – eller er det blot traditionerne? Og mest interessant: Hvad kan vi gøre ved det?
Vi har sammensat et debatpanel der består af tidligere direktør for Kvindfo Nina Groes; direktør for P. J. Disel Engineering Anne-Mette Elsborg, MF Mette Gjerskov (S) og MEP Marianne Vind (S).

Hver paneldeltager afholder et kort oplæg, hvorefter Simi Jan styrer debatten, der som udgangspunkt foregår ved, at publikum stiller skriftlige spørgsmål via Zooms chatfunktion.

Nina Groes er direktør og stifter af Divérs som er en nonprofit organisation, der skaber projekter som bl.a. har fokus på kønsstereotype uddannelses- og karrierevalg – heraf er udsprunget projektet Boss Ladies, der arbejder målrettet på at stimulere unge kvinders interesse for at søge bygge-, anlæg og installationsbrancherne. Fra 2014-16 var Nina direktør for Kvindfo, og før det havde hun som iværksætter skabt sin egen virksomhed.

Anne-Mette Elsborg er mangeårig direktør og ejer af PJ Diesel Engineering, der er en international maskinvirksomhed i den maritime branche. Anne-Mette har gennem mange år været kendt som symbolet på en af de allerførste kvindelig erhvervsledere i det ellers stærkt mandsdominerede direktørsegment. Anne-Mette siger selv, at et vigtigt redskab i hendes værktøjskasse er intuition – et redskab der gjorde, at hun indså coronakrisens betydning før mange andre, og sørgede for at forberede sin virksomhed, så den var maksimalt parat til arbejde videre fra første nedlukningsdag.

Mette Gjerskov S) har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005. Fra 2011 til 2013 var Mette fødevareminister i Thorning-regeringen og var i 2015-2016 formand for Europaudvalget. For øjeblikket er hun bl.a. miljøordfører og fra 2014-19 var hun formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktion Sundhed og Rettigheder – et udvalg Mette stadig er medlem af.

Marianne Vind er valgt til Europaparlamentet i 2019 for Socialdemokratiet. I parlamentet sidder hun bl.a. i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Arbejdsvilkår og ligestilling har i øvrigt været omdrejningspunkt for Marianne i mange år, idet hun gennem 8 år var næstformand for HK/Privat.

Hvis du har en PC, Mac eller iPad/tablet, har du mulighed for at deltage i dette gratis onlinearrangement, der vil blive afholdt via programmet Zoom. Du skal blot tilmelde dig hos AOF Roskilde ved at klikke her, og dagen før arrangementet vil du få tilsendt et link og en kort vejledning, som du skal bruge for at koble dig på. Under arrangementet vil det som nævnt være muligt at stille spørgsmål via Zooms skriftlig chatfunktion.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?