18. juni 2021
camoeno_foto_1_
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks vildeste vandreruter - når du er klar til at tage gåturen til næste niveau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks vildeste vandreruter - når du er klar til at tage gåturen til næste niveau

Under corona-restriktionerne har danskerne i dén grad fået øjnene op for den simple glæde ved en gåtur. Vi går tur som aldrig tidligere, når nu alt alligevel har været lukket ned. Men er du også ved at være træt af den samme rute rundt om blokken eller den nærliggende sø? Så tag vandreturen til next level, og gør et eventyr ud af gåturen.

Kenneth Petersen er afdelingsleder hos Friluftsland, Lyngby, og han giver dig her en håndfuld bud på nogle af Danmarks vildeste vandreruter.

1. Hærvejen

Hærvejen er flere hundrede kilometer vandre- og cykelrute, der løber på ned gennem Jylland, og som undervejs bringer dig forbi noget af den smukkeste jyske natur: hav, kyst, heder, skove og åbent land, og du kan overnatte undervejs - fx i shelters - langs ruten. Hos Friluftsliv kan du få forslag til etaper, oplevelser langs ruten samt gode kort.

'Hærveje' var tidligere betegnelsen for hovedfærdselsårer, der ifølge Jyske Lov ikke måtte spærres, og på de jyske hærveje, er der nærmest uendelig oplevelser.

Her kommer du fx helt tæt på havet i Nordvestjylland. Du kan vandre mellem fjorde og åer i Himmerland og vandre i det historiske Sydjylland blandt gravhøje, runesten, middelalderkirker og forsvarsvolde

2. Camønoen

Du har måske hørt om Camønoen - inspireret af den spanske Camino - som tager dig rundt på det smukke Møn. Camønoen kalder sig kongerigets venligste vandrerute, så her kan hele familien være med, og man behøver selvfølgelig ikke at tilbagelægge alle 175 kilometer, der tager jer gennem klintekongernes land, langs strand, på stier i urskoven og helt tæt på grotteedderkoppen. Camønoen tager jer forbi Møn, Nyor og Bogø, og her er rig mulighed for overnatning undervejs. I øvrigt praler de på Møn af at have Danmarks flotteste nattehimmel, der står helt skarp, fordi her ikke er nogen lysforurening fra omkringliggende byer. Så det er også en helt unik nattevandring.

3. Amarminoen

Og så er der endnu et take på den spanske Camino: Amarminoen, og så kan du nok gætte dig til, hvor den ligger. På Amager har de nemlig oprettet deres egen vandrerute for at fremvise den smukkeste natur, Amager har at byde på.

Gå på opdagelse langs den cirka 27 kilometer lange vandrerute, Amarminoen, der strækker sig fra DR Byen i nord, over Sydvestpynten i syd og hele vejen til Dragør Fort i øst. På Amager Fælled og i Ørestad oplever du en natur - overraskende tæt på byen og alligevel så langt fra. På Kalvebod Fælled møder du det internationale fuglereservat og Danmarks største selvsåede birkeskov.

Der er ingen rigtig retning på Amarmino, men den kan gåes begge veje med hver sin oplevelse.

4. Øhavsstien

Så er vi på Fyn på Øhavsstien - en trampesti, der med sine 220 kilometer er en af Danmarks længste vandreruter og måske endda landets bedste. Stien omkranser Det Sydfynske Øhav. Den har et utroligt varierende forløb gennem et unikt kulturlandskab med flotte naturområder, herregårde, landsbyer og købstæder, som er præget af områdets spændende kulturhistorie. Her finder du nogle af Danmarks mest bjergtagende udsigter over Øhavet, som også rummer det internationalt anerkendte fugleområde.

5. To smukke Nationalparker

Skjoldungerndes land
Nationalparken rummer en perlerække af naturperler og kulturspor. Tag på udflugt, og gå selv på opdagelse i fjordlandskabet med de gamle skove og fredede herregårdslandskaber. Det er indenfor rækkevidde, hvis du befinder dig i hovedstadsområdet, og det er et sandt eventyr for børnene. Her er vandreture i skoven, cykelture i bakkerne og sejlture på fjorden.

Thy nationalpark
Thy er Danmarks største nationalpark. Her finder du bare noget dansk natur, der ikke findes andre steder - udsigter til det uendelige, som ikkelader sig beskrive, men skal opleves. Lidt ligesom Møn har Thy det der helt unikke udtryk af Danmark, man ikke finder andre steder - nærmest som en filmkulisse fra Ringenes Herre.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?