24. september 2021
TopBillede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 7 kreative corona-værker: Sådan hækler man et sønderjysk kaffebord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

7 kreative corona-værker: Sådan hækler man et sønderjysk kaffebord

Corona-restriktionerne har i mere end et år holdt os inden døre, og det har fået kreativiteten til at spire. Strikning og hækling er nærmest blevet nye nationalsport-grene, og det kan du se i en ny udstilling på Greve Museum. Her kan du se, hvordan en lang række folk udtrykker deres oplevelse af pandemien gennem deres tekstile værker - herunder er 7 af de sjove, skøre og rørende værker. Og på selve udstilling kan du opleve mange flere kunstneriske corona-udfoldelser.

Museumsinspektør Kamilla Hjorkjær fortæller:

“På Greve Museum er der en lang tradition for at indsamle og udstille tekstilt håndarbejde. Særligt broderi har en helt særlig plads på museet, som har en stor samling af historiske broderier fra Hedeboegnen.”

Herunder kan du beundre 7 udvalgte værker.

1. Brydehusets kreative værested, Danmark

Da Danmark lukkede ned, gik vi glip af vores ægte sønderjyske kaffebord sammen. Kaffebordet er et symbol på, at vi har mistet fællesskab og muligheden for at være sammen. Lige nu er der begrænsninger på, hvor mange vi kan være ad gangen i vores værested - mange er for sårbare til at bruge værestedet, mens andre har angst for at komme her. Så nogle laver noget her og andre derhjemme til kaffebordet. På den måde får vi en fællesskabsfølelse. Så det her er det noget af det, vi har savnet allermest i hæklet form: Et sønderjysk kaffebord.

2. Nanna Elkjær, Danmark

”Sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex.” Sådan svarede Søren Brostrøm kækt og frejdigt på et spørgsmål om singleliv, sex og corona-smitte. Nogen tid efter bragte Information et personligt portræt-interview med Søren Brostrøm om blandt andet denne hændelse. Stine Bidstrups portrætfoto fra samme interview er virkelig stærkt. Søren Bro­strøms blik er fast, beslutsomt og stærkt appelleren­de og samtidig varmt og vedrørende. Næsten som den klassiske ”America needs you”-plakat fra USA Defence League. Kombinationen med teksten ”Keep your hands clean and your mind dirty,” der florerede på de aggressive korsstingsbroderier, var oplagt og værket skabte nærmest sig selv.

3. Carmen Imbach, Spanien

Værket Empty of love er hænder, der ikke længere kan kramme eller kærtegne. De er tomme hylstre, der for­søger at stå imod i deres materielle hukommelse, den hengivenhed og kærlighed, de udsender.

4. BJ Olsen, Nordirland

Der har været mange fotografier på Internettet, der viser usædvanlige måder at beskytte sig mod coro­navirus på. Nogle er humoristiske med vilje, andre har en dybere betydning af frygt, resignation og mod. Med nål og tråd genskaber jeg de originale fotos af mennesker, som har iført sig alternative masker, som værn mod smitte.

5. Kathrine Frey Frøslie - Statistrikk, Norge

Jeg har hæklet og strikket siden jeg var barn, og så har jeg en doktorgrad i biostatistik og har arbejdet med forskningsvejledning, undervisning og forskningsformidling i over 20 år. Jeg har formidlet statistik og forskning gennem strikning og håndarbejde på den populære videnskabelige strikkeblog Statistrikk.no siden 2016 – jeg formidler hårde facts i bløde materialer. Her har jeg hæklet smittelapper, som viser, hvad det betyder, når det såkaldte R-tal stiger, og smitten i samfundet dermed stiger. Med de hæklede lapper viser jeg, hvordan sygdommen udvikler sig i 9 smitteled under en infektion, for forskellige værdier af R. Hver hæklet stykke starter med 10 inficerede.

6. Inge Dahl / Danmark

Vi har millioner af billeder på nethinden fra pandemien. Jeg undersøger, hvad farve gør ved de mediebilleder, som vi eksponeres for via TV og sociale medier. Det er humoristiske, opmuntrende såvel som skræmmende billeder. Der optræder endvidere egne fotos fra det århusianske samt korte tekst-dialoger med venner fra Napoli og East-London. Det hele er sat op i en collage. Billederne har fået en lille malerisk opsang i Fotoshop. I processen mødte jeg: Uro, smerte, angst – etiske overvejelser. Jeg oplevede traumerne bag de alvorlige mediebilleder.

7. Susanne Hedegaard Petersen / Danmark

Jeg måtte flytte min arbejdsplads hjem, men på grund af dårlig arbejdsstilling, fik jeg ondt i armen og kunne ikke strikke. Lige inden coronaen startede, kom min svigermor på plejehjem, og vi fandt i hendes gemmer store mængder af stof og garn. Det var en fin anledning til at komme i gang med noget broderi. Facebook, Instagram og Pinterest inspirerer mig meget, men også aviser, tv eller sjove bemærkninger bliver noteret ned.

Greve Museum

På Grevegård kan du se den store forandring, som Greve har gennemgået i løbet af få generationer.

Når du træder over dørtærsklen til det gamle stuehus fra 1826, træder du i bondefamiliens fodspor i de stemningsfulde stuer. Eller start i udstillingen om dengang for ikke så længe siden, hvor morfar var ung. Her bliver det 20. århundrede vakt til live med lydfortællinger og nostalgiske genstande.

Museet ligger på en stråtækt gård omkranset af en dejlig have, hvor børn og voksne frit kan boltre sig. I disse charmerende omgivelser kan hele familien tage et frikvarter med medbragt madkurv eller nyde en god frokost i museets hyggelige café.

Hele familien kan opleve:

  • Mange aktiviteter for børn og voksne året rundt.
  • 200 års historie om at bo i Greve.
  • Skiftende udstillinger om lokalhistorie, tekstilkunst og kunsthåndværk.
  • Råvarer fra haven trylles om til lækre måltider, som kan nydes i museumscaféen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?