18. oktober 2019
Der var masser af mennesker til loppemarked i Slaglille-Bjernede Forsamlingshus. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Der var masser af mennesker til loppemarked i Slaglille-Bjernede Forsamlingshus. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billedserie: Folkemængdes loppelyst forsyner forsamlingshuset med en ny facade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billedserie: Folkemængdes loppelyst forsyner forsamlingshuset med en ny facade
Sorø - 17. juni 2019 kl. 07:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slaglille-Bjernede fik mangedoblet sit befolkningstal, da Husets Venner holdt loppemarked. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Begrebet "sort af mennesker" kom til sin ret, da Husets Venner i Slaglille-Bjernede søndag holdt loppemarked.

Med effekter samlet sammen i løbet af et helt år, med en uges aftenarbejde plus en lørdag til at få stillet det hele op og med mere end 100 frivillige til at sælge og hjælpe de mange gæster med eksempelvis parkering, udlån af sækkevogn og meget andet godt viste Slaglille-Bjernede, hvor stor betydning, det har, når et relativt lille lokalsamfund står sammen og får tingene til at gå op i en højere enhed.

- Vi har en fantastisk opbakning. Der er ingen, der siger nej til at hjælpe, fortæller Kim Jespersen, der er formand for Husets Venner.

- Vi er i gang med at renovere forsamlingshusets facade. Indtil nu har vi nået det meste af den ene side. Tidens tand har gnavet i fugerne, så nu fræser vi dem ud, og så rillefuger vi, så facaden hele vejen rundt stort set bliver så god som ny igen.

- Heldigvis har vi fået godt vejr til loppemarkedet, og det er jo fantastisk at se så mange mennesker, siger formanden.

En af dem, der har sikret sig en større mængde effekter, er Ida Malchau fra Fjenneslev.

- Jeg skal være mor til november, fortæller Ida Malchau fra Fjenneslev.

- Egentlig efter den fine klapvogn, men så fik jeg købt lidt mere end planlagt, så nu har vi en trailer på vej, så vi kan få det hele med hjem.

Søren Pedersen fra Sorø slæber stole ud.

- Der er ganske gode ting at få fat i her, men det har jeg ikke så meget forstand på. Jeg er mere med som "slæber", og så har jeg min varevogn til transporten, fortæller han.

Også Søren har efterhånden en større mængde effekter at holde styr på, men forklaringen er ligetil.

- Min datter drive Kaffebar i Sorø. I den forbindelse sælger hun og min kone lidt. Min anden datter har en butik i Korsør, og det er såmænd i den forbindelse, vi skal bruge det, vi køber her, fortæller han.

Og mens Søren, Ida og familien bar ting ud, kom der fortsat folk i en lind strøm, men selv om det blev sværere og sværere at komme rundt, gik det ikke ud over lysten eller evnen til at handle. Det skal ikke undre, om det gamle forsamlingshus på Bjernedevej får til lidt mere end facaden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk