

Se billedserie
Onsdag den 5. juni er der traditionen tro grundlovsfest i Dianalund.
- Vi har sat mange af partierne i stævne til en hyggelig dag med fokus på fællesskabet og grundloven. Selvom der er folketingsvalg, skal der stadig være plads til grundlovsfesten i Dianalund, siger Louise Sjøberg, der er tovholder i den gruppe, der sørger for afviklingen af grundlovsfesten.
Den er i år en del af initiativet »MÆRK Dianalund«, der er en hel aktivitetsuge med fokus på alt det, man kan opleve og mærke i byen.
Programmet på grundlovsdag er spækket med kendte politikere, og det hele foregår i og på området omkring »På Banen« - lige ved Dianalund Borgerhus på Sømosevej.
Dagen begynder officielt klokken 9, og man får besøg af veteranbiler til arrangementet Klassisk Køredag. Klokken 10 kommer borgmester Gert Jørgensen og byder velkommen. Frem til klokken 15.30 vil der være forskellige politikere, der vil holder grundlovsdagstale.
- Vi har fået bekræftelse fra Martin Henriksen (DF), Louise Schack-Elholm (V), Pelle Dragsted (Ø), Jakob Mark (F) og Kathrine Olldag (R), mens vi afventer endelig besked fra Konservative, hvor enten Søren Pape eller Nasar Khader forventes at komme, lyder det fra Louise Sjøberg. Til gengæld har Laura Lindall,(I) bekræftet, at hun kommer.
Hele programmet var sådan set på plads for flere uger siden, men så blev folketingsvalget udskrevet og en del politikere måtte melde fra.
Det skriver DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her