17. juni 2021
Disse betonbrokker fra nedrivningen af en skole er omdrejningspunktet for tvisten mellem Sorø Kommune og Sjællands Lastvognsophug. Billedet er fra januar 2018. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Disse betonbrokker fra nedrivningen af en skole er omdrejningspunktet for tvisten mellem Sorø Kommune og Sjællands Lastvognsophug. Billedet er fra januar 2018. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tiltalt: Ophugger risikerer at miste fortjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tiltalt: Ophugger risikerer at miste fortjeneste
Sorø - 09. juni 2021 kl. 18:19
Af Martin Pedersen

I næste uge begynder en retssag i byretten, hvor et ophuggerfirma ved Sorø risikerer en bøde og at få konfiskeret sin fortjeneste.

Sagen drejer sig om 5000 ton PCB-forurenet betonaffald fra nedrivningen af Frederiksberg Skoles gamle bygninger.

Sorø Kommune hyrede Sjællands Lastvognsophug ApS på Hestehavevej til at bortskaffe og deponere det giftige beton. Men inden man overhovedet nåede så langt, blev kommunen og virksomheden uenige om, hvad der skal ske med betonbrokkerne.

Parterne er ikke enige om, hvor meget PCB-gift der er i betonen, eller om det er forsvarligt at deponere materialet under jorden på Hestehavevej. Der er endnu ikke fundet en løsning.

Indskærpelser og påbud

Mens tvisten står på, er betonaffaldet blevet liggende på virksomhedens matrikel.

Sorø Kommune mener, at det er i strid med den oprindelige miljøgodkendelse. Efter to indskærpelser og et påbud til Sjællands Lastvognsophug valgte kommunen at politianmelde virksomheden. Det var den 18. juni 2018.

Her tre år senere kan retssagen så gå i gang. Sjællands Lastvognsophug er tiltalt for at have overtrådt flere paragraffer i miljøbeskyttelsenloven. Trods indskærpelser og påbud manglede betonbrokkerne overdækning og var oplagret i mere end de tilladte seks måneder, påstås det i anklageskriftet.

Det bliver op til sagens dommer at afgøre, om loven er blevet overtrådt.

Nægter sig skyldig

Jørgen Steen Jensen er direktør i Sjællands Lastvognsophug. Han oplyser, at virksomheden nægter sig skyldig i anklagerne. Han fortæller, at han endnu ikke har besluttet sig for, om han vil dukke op i retslokalet, når sagen skal afgøres.

Han er ikke overrasket over, at der er gået tre år fra politianmeldelse til retssag.

- Det er vel bare sådan, verden ser ud. Det er de betingelser, som systemet kører efter, siger han.

Hos Sorø Kommune er kommunaldirektør Søren S. Kjær tilfreds med, at en del af PCB-tvisten skal afgøres i retten.

- Jeg hilser det velkomment, at politiet har taget sig af sagen. For så kan vi få noget klarhed i forhold til, hvad der er sagens kerne, og hvad der skal ske, siger Søren S. Kjær.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk