8. juli 2020
En del af stråtaget på Støvlet Katrines Hus skal skiftes ud. Renoveringsarbejdet begynder i næste uge. Kopp Sorø A/S skal stå for det, og stueetagen kan efter planen genåbne 27. marts. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

En del af stråtaget på Støvlet Katrines Hus skal skiftes ud. Renoveringsarbejdet begynder i næste uge. Kopp Sorø A/S skal stå for det, og stueetagen kan efter planen genåbne 27. marts. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støvlet Katrines Hus åbner igen sidst i marts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støvlet Katrines Hus åbner igen sidst i marts
Sorø - 18. december 2019 kl. 16:01
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kopp Sorø A/S har fået renoveringsopgaven, men prisen ikke gjort endeligt op. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Støvlet Katrines Hus er klar til at tage imod gæsterne igen

Gourmetrestauranten Støvlet Katrines Hus i Sorø åbner igen i Sorø 27. marts 2020. Det er det, der sigtes mod, når renoveringsarbejdet efter branden 1. december for alvor går i gang i næste uge.

- Det bliver i første omgang kun i stueetagen, men jeg er megaglad. Det er simpelthen bare så godt, siger Lars Mortensen, der ejer Støvlet Katrines Hus.

- Med den åbningsdato kan vi holde alle konfirmationer, bryllupper, familiefester og lignende. Vi behøver ikke at aflyse et eneste selskab. For os er det absolut dagens gode nyhed.

Et godt sted

Restauranten har åbnet en pop up-restaurant på Fjordbakken i Bisserup. Det er en udmærket erstatning, men dels er der grænser for, hvor længe restauranten kan benytte lokalerne - Fjordbakken har også selskaber til foråret - og dels er det trods alt kun »bordbestillende gæster«, der kommer.

- Fjordbakken er et fantastisk sted, men det ligger jo lidt afsides, erkender Lars Mortensen.

- De strøgkunder, der plejer at komme i Sorø, har vi svært ved at lokke til Bisserup.

Regner på prisen

Kopp Sorø A/S har været inde for at forstærke spærrene.

- En del spær og bjælker er stort set brændt over, så vi skal sikre, at bygningen ikke styrter sammen, siger Lars Mouritsen, der ejer Kopp Sorø.

- Vi har også pillet en del af stråtaget ned og dækket hullet af. På en god del af bygningen skal der lægges nyt tag. Faktisk er det lidt imponerende, hvor meget der egentlig er brændt, uden at det er faldet sammen. I øjeblikket sidder der ingeniører og regner på, hvor og hvordan de nye samlinger skal etableres i stedet for dem, vi må skære væk.

Lars Mouritsen kan endnu ikke sige, hvad prisen på renoveringen løber op i.

- Det sidder vi og taler med taksator om. Vi kender endnu ikke opgaven i fuldt omfang, siger han.

- Jeg forventer at sætte 12-15 mand på opgaven, og så skal vi kunne være færdige med stueetagen sidst i marts. Førstesalen har vi så april til at få gjort færdig.

Ekspert i friture

Det, der foregår lige nu, er nedrivning af de dele, der ikke længere kan bruges. I næste uge rykker Kopp Sorø så ind, og så begynder det reelle renoveringsarbejde.

- Det er en spændende opgave, og så er den jo lokal, siger Lars Mouritsen.

- De to andre gange, Støvlet Katrines Hus er brændt, har Kopp Sorø også stået for genopbygning og renovering, så vi er da også glade for, at vi også får lov til det denne gang.

Men faktisk er firmaet også en slags specialister i frituregryder. Kopp Sorø har nemlig stået for lignende opgaver på Dragsholm Slot og senest på Sørup Herregaard. Begge steder var branden præcis som i Støvlet Katrines Hus forårsaget af en frituregryde, der var glemt på et tændt komfur.

arrow Støvlet Katrine får en ansigtsløftning
15. februar 2020 kl. 10:01 Opdateret: kl. 17:28
arrow Efter voldsom brand: Støvlet Katrines Hus åbner tirsdag - i Bisserup
03. december 2019 kl. 11:51 Opdateret: kl. 12:34
arrow Støvlet Katrine reddet - men totalskadet
02. december 2019 kl. 03:36 Opdateret: kl. 08:22
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk