22. februar 2020
Mogens Mouritsen fra Kopp Sorø i en snak med Frederik Lykke, Ninna Christensen og Christian Larsen. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Mogens Mouritsen fra Kopp Sorø i en snak med Frederik Lykke, Ninna Christensen og Christian Larsen. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støvlet Katrine får en ansigtsløftning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støvlet Katrine får en ansigtsløftning
Sorø - 15. februar 2020 kl. 10:01
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kopp Sorø og de lokale underentreprenører holder tidsplanen, så Støvlet Katrines Hus kan genåbne sidst i marts.Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Tømrere, murere, malere, smede, elektrikere og tækkemænd er i øjeblikket ved at renovere Støvlet Katrines Hus og også give den ældre »dame« en fin ansigtsløftning. Og heldigvis er håndværkerne oven i købet foran tidsplanen, så Lars Mortensen & Co. kan vende tilbage fra Bisserup og åbne sidst i marts.

- Det er en rigtig god opgave for os, og jeg kan i hvert fald skrive under på, at vores håndværkere har været glade for en lokal opgave, så de ikke skal køre mange kilometer til og fra arbejde, siger Mogens Mouritsen fra Kopp Sorø.

15 medarbejdere sat ind

Han har sammen med førstemand Henrik Lykke gennemført den renovering, der blev nødvendig som følge af, at Støvlet Katrines Hus brændte 1. december, da ild i en frituregryde gik op gennem emhætten og satte ild i gourmetrestauranten. Henrik Lykke er i øvrigt særdeles rutineret i den opgave. Han var nemlig også med ved genopbygningen i 1993 og renoveringen i 2008 - begge gange efter brand.

- Opgaven passede som fod i hose for os, for jeg havde netop afsluttet en større kirkerenovering, fortæller Mogens Mouritsen.

- Det betød, at vi uden de store problemer kunne sætte massivt ind på at få gjort restauranten klar igen.

15 mand m/k har varetaget de forskellige opgaver, og Kopp Sorø har fået assistance af malerfirmaet Holger Christensen & Søn fra Slagelse, Elco fra Sorø og ACI Energi fra Sorø. Til stråtaget er der hentet hjælp lidt længere ude fra. Det er Tækkepartner fra Orø med assistance fra Juliusmiunde fra Slangerup, der har stået for det arbejde.

Midt i marts skal stueetagen være klar til aflevering, og midt i april følger så 1. sal.

En stor opgave

Døre og vinduer har det været nødvendigt at skifte ud. Der er lagt nye gulve. Gipsvægge og lofter er nye - der er brugt ni paller gipsplader med 40 plader på hver til opgaven - og samtidig har man forbedret isolering og dampspærre. En del spær og andre trækonstruktioner var mere eller mindre brændt igennem, så de er udskiftet. Varmesystemet er fornyet, så der ikke længere er skjulte rør,og så lægges der nyt stråtag langs Slagelsevej og Kongebrovej.

Det er forskellige typer skader, håndværkerne har skullet udbedre. der har været brand-, røg- og fugtskader. Eksempelvis nåede ilden ikke at få fat i stråtaget, men til gengæld var vandskaderne på taget så omfattende, at det altså alligevel var nødvendigt at lægge nyt tag på en stor del af restauranten.

- Heldigvis kan vi i dag stille et stillads op og overdække sådan en arbejdsplads, siger Mogens Mouritsen.

- Med al den regn, vi har fået, havde det været umuligt at klare den opgave, hvis vi ikke havde haft den mulighed.

Flere forbedringer

Støvlet Katrines Hus bliver nu forsynet med nyt inventar, som Lars Mortensen selv køber ind.

Køkkenet får helt nyt inventar og indrettes nu, så det passer bedre til restaurantens drift. Ligeledes skiftes »svingdøren« ud, så tjenerne nu ikke længere behøver at tage højde for »uventede sving«. I stedet sættes der en elektrisk skydedør op ind til køkkenet. Også toiletterne bliver udstyret med nye elementer, og så har Kopp Sorøs snedkere fået en ganske særlig opgave.

- De skal genskabe baren, fortæller Mogens Mouritsen.

- Vi har fået besked på, at vi bare skal bygge en magen til den, der var, men den var der altså ingen tegninger af, så vi må holde os til det, vi kan se på nogle fotos.

Hvad renoveringen totalt løber op i, er der ikke fuldt overblik over endnu.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk