23. oktober 2018
Professionshøjskolen Absalon har solgt Slagelsevej 7 i Sorø til erhvervsmanden Kaj Jensen. Foto: Jens Wollesen
Professionshøjskolen Absalon har solgt Slagelsevej 7 i Sorø til erhvervsmanden Kaj Jensen. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelsevej 7 er solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelsevej 7 er solgt
Sorø - 03. august 2018 kl. 05:59
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den lokale erhvervsmand Kaj Jensen har købt den markante ejendom. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Professionshøjskolen Absalon har via Nybolig Erhverv Jørgen Klode solgt ejendommen Slagelsevej 7 til den lokale erhvervsmand Kaj Jensen, der blandt andet ejer en række erhvervsejendomme og også driver en virksomhed i Sorø.

- Vi har solgt ejendommen for 10,2 mio. kr., fortæller professionshøjskolens direktør Søren Lind Christiansen.

- Overtagelsesdatoen er 1. september 2018.

Søren Lind Christiansen fortæller videre, at der er indgået aftale om, at Professionshøjskolen Absalon kan have sin administration i ejendommen frem til, at det nye campus i Slagelse står klar. Her forventer Absalon at rykke ind i slutningen af 2020.

Kaj Jensen har endnu ikke lagt konkrete planer for sin nye investering.

- Jeg har købt Slagelsevej 7, fordi det er en pæn og velholdt ejendom. Ejendommen vil være lejet ud de næste par år til Absalon. Herefter vil mulighederne nok være mange med en så markant en ejendom med stor synlighed lige midt i Sorø, siger Kaj Jensen.

Inden professionshøjskolen flyttede ind i Slagelsevej 7, rådede det daværende Vestsjællands Statsamt over bygningerne.

Det ældste af ejemdommen blev opført i 1915 som amtmandsbolig. Bygningerne på Slagelsevej 7a blev i mange år brugt som domicil for Statsamtet, men da Statsamtet i forbindelse med den seneste kommunalreform blev flyttet til Nykøbing F., blev bygningen ledig.

Efterfølgende overtog det daværende Center for Videregående Uddannelse - det, der i dag er blevet til Professionshøjskolen Absalon - stedet.

Siden den første amtmandsbolig skød op, er der bygget til, så der i dag på adressen er i alt 1.542 kvm. kontor- og mødefaciliteter.

Til ejendommen hører en grund på 6.785 kvm.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk