17. februar 2018
Beboerne på Enghavevej (husene til højre i billedet) har fået frit udkig til den store byggegrund, efter at al beplantning - også den i skellet - er blevet fjernet. Foto: Lene Berthelsen
gallery icon

Se billedserie

Beboerne på Enghavevej (husene til højre i billedet) har fået frit udkig til den store byggegrund, efter at al beplantning - også den i skellet - er blevet fjernet. Foto: Lene Berthelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuffelse og vrede over total rydning af Banevejs-grund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffelse og vrede over total rydning af Banevejs-grund
Opdateret 24. januar 2018 kl. 12:43
Sorø - 24. januar 2018 kl. 11:54
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 6.600 kvm. store grund på Banevej er nu ikke kun ryddet for de gamle bygninger. Den er også totalt ryddet for beplantning.

arrow Læs også: Naboer undrer sig over massiv fældning

En blødt formuleret lokalplan, vedtaget af det borgerlige flertal i Sorø Byråd, efterfulgt af en kommunal tilladelse har banet vejen for det. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Dermed fik såvel Danmarks Naturfredningsforening i Sorø samt flere naboer ret, da de for halvandet år siden i den offentlige høringsfase, pointerede, at den vage formulering om, at »træerne skal søges bevaret« ville føre til, at bygherren, Brand af 1848 Fond, ville få frit spil.

Den kommunale forvaltnings modsvar dengang var, at bygherren ikke kunne fælde uden først at spørge om lov, og at »lokalplanen sikrer derved, at beplantning indenfor området ikke unødigt fjernes«.

Bygherren har spurgt om lov, og Sorø Kommune har givet tilladelse til rydningen, oplyser fagcenterchef for kommunens teknik og miljø, Morten Olesen til Dagbladet og Sjællandske:

- Begrundelsen er, at kun derved kunne bygherren disponere grunden optimalt. Grunden er kuperet, og nogle af husene skal trykkes ned i skråningerne. Derfor skal der flere steder graves to meter jord af, siger Morten Olesen, der afviser, at den information var tilgængelig allerede ved lokalplanens udformning:

- Der har været flere forskellige muligheder for, hvad der kunne bygges, siger han.

Rydningen af grunden har vakt harme hos Danmarks Naturfredningsforening i Sorø, der ikke mindst er ked af, at to store og ca. 100 år gamle træer - en bøg og en robinie - har måttet lade livet:

- Vi har desværre endnu et eksempel på, at alt det grønne - alt det som kan være med til at understøtte biodiversiteten - får ringere og ringere kår i Sorø Kommune, siger formand for DN Sorø, Niels Hilker.

Foreningens næstformand, Rolf Lehrmann, kalder det en ren massakre, og ærgrer sig over, at ikke engang de to 100-årige træer fik lov til at overleve:

- De to træer var de første, der blev fældet, og i løbet af dagen og den følgende dag blev alle de resterende træer på den store, gamle grund fældet og hugget op til flis. Ikke et eneste træ blev skånet. Selv ikke det meget smukke og meget gamle valnøddetræ, der stod i den gamle skolegård, skriver Rolf Lehrmann på DN's hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk