23. oktober 2021
Maria Kiersgaard soignerer blomsterne i haven på Sønderskovvej 7. Den 31. juli og 1. august er der mulighed for at komme på havebesøg hos Maria Kiersgaard. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Maria Kiersgaard soignerer blomsterne i haven på Sønderskovvej 7. Den 31. juli og 1. august er der mulighed for at komme på havebesøg hos Maria Kiersgaard. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se havefotos: Skarpe linjer holder styr på det vilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se havefotos: Skarpe linjer holder styr på det vilde
Sorø - 25. juli 2021 kl. 10:53
Af Ulla Grundtvig Brask

Man kan ikke bare nyde andres haver uden selv at give lidt igen.

Det er baggrunden for, at Maria Kiersgaard senere på måneden åbner sin have for alle, der har den samme passion som hende. Det sker som en del af Haveselskabets åben-have-arrangementer.

- Jeg har selv stor glæde af at hente inspiration i andres åbne haver. Derfor synes jeg også, at jeg selv bør vise det frem, som jeg har skabt. Vi skal alle både give og tage, lyder det fra Maria Kiersgaard, der viser frem med stolthed.

- Det er sjovt at dele det, man brænder for med andre, og jeg vil da gerne prale med, at det her projekt er lykkes for mig, siger hun.

FAKTA
  • Du kan komme på havebesøg hos Maria Kiersgaard, Sønderskovvej 7, Sorø den 31. juli og den 1. august klokken 13 til 16. Det er gratis.
  • Der er også Åben Have den 21. august og den 22. august klokken 10 til 17 i Stenmaglehaven, Mejerivej 23, Nyrup. Her koster det 50 kroner at komme ind.
  • Alstedgaards have har åbent for besøg den 24. juli klokken 11 til 16. Det er på Alstedvej 52, Fjenneslev. Entreprisen er 40 kroner.
  • Det er Haveselskabet, der er arrangør af Åben Have.
  • Du kan læse mere om de forskellige åbne haver og foreningen på www.haveselskabet.dk
Trist have

I 2016 købte hun huset og den 850 kvadratmeter store grund på Sønderskovvej tæt på Sorø Station.

Haven bar præg af, at sælgerne ikke havde haft så meget tid til at passe udenomsarealerne, der hovedsageligt bestod af græsplæne, en terrasse, et legehus, en stor sandkasse og et drivhus.

- Jeg er glad for de gamle træer i haven, og de fungerede som skelettet til min nye have. Men ellers var det lidt lige som at begynde et maleri på et helt hvidt lærred, fortæller Marie Kiersgaard.

Hun havde aldrig prøvet at anlægge en ny have før, så hun begyndte systematisk at skaffe sig viden om sådan et projekt.

Blandt andet via et aftenskolekursus i havedesign, hvor man arbejdede med sin egen have.

Med hjælp fra firma

Da hun havde færdiggjort sin tegning - og gjort sig en masse overvejelser - valgte hun at betale et anlægsfirma for at lave alt det grove arbejde i haven.

- Det koster selvfølgelig en del, men jeg bruger ikke penge på så meget andet, og det er min hobby. Jeg var aldrig nået så langt, som jeg er, hvis ikke jeg havde prioriteret at betale mig for den del af det, siger Maria Kiersgaard.

Konceptet var rimeligt klart fra start:

Det skulle være en opdelt have med nyttehave, prydhave og god plads til høns, men også med plads til børnenes trampolin og familiens bålplads.

Det var også et ønske at få flere små sidde-oaser, for Maria Kiersgaard elsker, når man kan sætte sig i haven og nyde den fra nye vinkler - alt efter årstid og vejrforhold.

Den skulle være biers og andre insekters absolutte yndlingssted i området - og naturligvis giftfri. Havens høns leverer gødningen.

Skarpe linjer

Designet er, hvad man kan kalde »vild med skarpe linjer«.

Det er frodigt og struktureret, men uden at være så perfekt, at man ikke kan slappe af i krop og sind i det.

- Faktisk er mit budskab, at man ikke behøver at have en perfekt have for at vise den frem. Jeg er i mål med mine store drømme om haven, men en have bliver aldrig helt færdig. Man kan hele tiden ændre eller finde på noget nyt, siger haveejeren.

Ro i sindet

Selv bruger hun lugning i haven som en slags meditativ velvære.

- Hvis vejret er godt, og jeg har fri, kan jeg sagtens gå rundt og nusse og arbejde fem timer i haven. Jeg får vendt en masse tanker og fundet på nye løsninger på alt muligt i livet, imens jeg arbejder i haven. Jeg tror ikke, man kommer i god form ved at arbejde meget i haven, men man får brugt hele kroppen. Så det er både fysisk og mentalt velvære for mig, siger hun.

Maria Kiersgaard er opvokset i en lejlighed på Østerbro i København.

Hun har altid interesseret sig for at lave mad, men det var først, da hun og hendes daværende mand købte et landsted i Lynge Eskildstrup, at hun for alvor begyndte at interesse sig for egne grøntsager, blomster og planter.

- Jeg fandt ud af, at det er så fedt at være i haven, fortæller hun. Maria Kiersgaard arbejder til daglig som dyrlæge, men bruger i forårs- og sommermånederne det meste af sin fritid på havearbejde.

Om vinteren sniger hun sig også til nogle ture i haven - eller læser havebøger. Hun er aktiv i bestyrelsen i Haveselskabets Sydvestsjællands-afdeling og med en have-gruppe, hvor have-interesserede mødes og udveksler viden og erfaring.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk