23. september 2020
Børnene lyttede intenst til Chappers anvisninger. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Børnene lyttede intenst til Chappers anvisninger. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder og video: Chapper gav et svedigt show

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder og video: Chapper gav et svedigt show
Sorø - 08. august 2020 kl. 15:29
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solen blæste ned og gjorde forestillingen med hr. Plys, Chapper og Kristoffer til en hed oplevelse.

I samarbejde med Morten Lind fra STC Scener i Stenlille fik Sorø Kommune banket en rigtig fin lørdag eftermiddag op på arealet bag Sorø Hallen. Hr. Plys fra Lalandia gav den både med tryllekunst og bugtaleri, og derefter blev scenen overtaget af Chapper og Kristoffer, der blandt andet er kendt fra DRs Ramasjang.

På pladsen svedte publikum bravt, men alle var med til beatbox og »corona-danse« - altså danse, man kan udføre selv...på afstand.

Og faktisk kan man nå ret langt ad den vej ved at »plukke æbler«, »tage kartofler op«, »plukke jordbær«, »tage en imaginær selfie« og lege skildpadde.

Dyresange gør Chapper det også i, og nu kan I jo selv prøve at gætte, hvad det er for et dyr, når Chapper synger:

- Jeg siger vov, og jeg vejer lidt mere end et pund. Det dyr, jeg tænker på, det er en?

Mon ikke alle har gættet gåden? Det gjorde de i hvert fald på plænen i Sorø.

Der skulle have været omkring 300 til arrangementet, men kun cirka halvdelen dukkede op.

- Det er simpelthen for varmt i dag, fortæller Steen Windfeldt, der er leder af den kommunale styregruppe i forhold til anvendelsen af den corona-million, der blev Sorø til del i Christiansborgs sommerudspil til børn og unge.

- En del har været her, men er gået hjem igen, og det er vel også forståeligt nok, at børn og voksne vælger at opholde sig andre steder en på en festplads, hvor solen er på non-stop. Men vi er glade for, at der alligevel er kommet så mange, og publikum reaktioner har været særdeles positive. Dermed har vi nået vores ambition om at slutte sommerferie-aktiviteterne af med et ordentligt brag.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk