25. juli 2021
12-årige Patrick læner sig ud over kanten. Nu er der 28 meter ned og ingen vej tilbage. Klatreinstruktør Brian Poulsen er der dog til at hjælpe, hvis modet skulle svigte. 	Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

12-årige Patrick læner sig ud over kanten. Nu er der 28 meter ned og ingen vej tilbage. Klatreinstruktør Brian Poulsen er der dog til at hjælpe, hvis modet skulle svigte. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder og video: 28 meter til jorden: Syv fik en grænseoverskridende onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder og video: 28 meter til jorden: Syv fik en grænseoverskridende onsdag

Selv om det kan give mavekriller at læne sig ud i den blå luft, var alle dog klar til at tage en tur til.

Sorø - 21. juli 2021 kl. 16:20
Af Bjarne Stenbæk

- Det var lidt grænseoverskridende, og jeg blev faktisk lidt nervøs, da jeg skulle læne mig ud over kanten. Jeg tænkte på, om jeg nu kunne klare det, men så gav instruktøren lige en hånd i ryggen, så blev jeg tryg, og selv om det var lidt svært at komme ud over kanten, gik det fint hele vejen ned.

Det fortæller 11-årige Nikoline Bunde Stærkær Jeppesen fra Sorø, da hun var sikkert nede på jorden igen efter 28 meteres rappelling ned ad siloen på Apotekervej i Sorø.

- Jeg kiggede ned et par gange, men så kiggede jeg hurtigt op igen og forsøgte i det hele taget at holde fokus på at se lige ud, så jeg kunne følge med i, hvor og hvordan jeg satte mine fødder på silovæggen, fortæller hun.

- Det var spændende at prøve, og jeg kunne sagtens finde på at gør det igen.

Læn dig bare ud

12-årige Patrick Krümmel Assertoft fra Ruds Vedby havde heller aldrig prøvet rappelling før.

- Jeg syntes, det lød spændende, så det ville jeg gerne prøve, siger han efter at have taget de 124 trappetrin op til start.

- Jeg er ikke sådan specielt nervøs.

Ordene falder, mens klatreinstruktør Brian Poulsen fortæller, hvordan materiellet fungerer. Brian har hele tiden med et reb fat i den, der rappeller, så der kan ikke ske noget. Heller ikke, selv om modet undervejs skulle svigte - så firer Brian bare den nødstedte rappeller ned.

- Du skal bare vende skosnuderne mod mig, sætte dig ned og læne dig bagud, ligesom når du sætter dig i en sofa og ser en serie, siger Brian til Patrick, der langsomt »sætter sig« ud over kanten i 28 meters højde og påbegynder sin tur ned.

Som James Bond

16-årige Josefine Sørensen fra Sorø har før prøvet rappelling sådan nærmest i fri luft, men det var så kun fra otte meters højde.

- Da jeg fandt ud af, at det var sjovt at hoppe ned, gjorde jeg det. Det har jeg aldrig prøvet før - det var sådan lidt James Bond-agtigt. Så om jeg skal prøve det igen - ja, det skal jeg helt sikkert, siger Josefine.

Rappelling er en af de aktiviteter, som børn og unge fra sådan cirka 12 til 18 år tilbydes i årets sommerferieaktiviteter. Det er Ung Sorø, der står som arrangør.

- Vi bruger også rappelling i vores almindelige udeklub under Ung Sorø, fortæller Ida Jensen, der hjalp de syv tilmeldte børn og unge ud af seler og reb, når de ramte jorden igen.

- I udeklubben har vi masser af udendørs aktiviteter som kano, kajak, bueskydning og forskellige andre aktiviteter. Eksempelvis har vi plukket og parteret en fasan, så deltagerne kan få et kendskab til, hvordan vi får mad på bordet.

Udeklubben tager hul på en ny sæson i september.

Se video her
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk