18. december 2017
Annette Stubkjær har sendt sendt den ovale kugle af sted mod målet. Til højre planlægger udvalgsformand Lars Schmidt sit næste kast. I den røde trøje er det frivilligkoordinator i Sorø Sundhed og Omsorg, Susanne Lysholm Jensen, mens det i blå trøje er instruktøren Leif Hermansen. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Annette Stubkjær har sendt sendt den ovale kugle af sted mod målet. Til højre planlægger udvalgsformand Lars Schmidt sit næste kast. I den røde trøje er det frivilligkoordinator i Sorø Sundhed og Omsorg, Susanne Lysholm Jensen, mens det i blå trøje er instruktøren Leif Hermansen. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Nu skal de ældre dyrke meget mere idræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Nu skal de ældre dyrke meget mere idræt
Sorø - 23. november 2017 kl. 17:28
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Plejecentret Mølleparken vil være certificeret idrætsplejecenter. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Selv om du har holdt mange fødselsdage, kan du sagtens være aktiv på idrætsbanerne. Det giver ikke bare god motion og dermed fysisk velvære og øgede muligheder for at chef i sin egen tilværelse, det giver også gode og sjove aktiviteter, der kan bidrage til det sociale fællesskab.

Nogenlunde sådan lyder idéen bag at gøre plejecentret Mølleparken i Dianalund til certificeret idrætsplejecenter. Onsdag blev projektet skud i gang, og plejecentret, der har skabt projektet i samarbejde med DGI og Dansk Arbejder Idræt, der er et specialforbund under DIF, håber på at blive certificeret ved en festlighed den 12. maj 2018.

- Lige nu kører vi det, man kan kalde en lille forsøgsperiode, men så tager vi fat for alvor efter 1. januar, fortæller Tina Jensen, der er frivilligtovholder på plejecentret, for projektet gennemføres nemlig også med hjælp fra frivillige.

Ringspil, »ærtepose brætspil«, new age curling, crossboule, boccia, bowls, ballonspil, stolegymnastik og stoledans er de aktiviteter, man i første omgang satser på, men plejecentrets leder,

Formanden for social- og sundhedsudvalget i Sorø Kommune, Lars Schmidt, holdt åbningstalen.

- Det er et spændende projekt, og jeg glæder mig ikke mindst til, at Sorø Kommune får sit første certificerede idrætsplejecenter, sagde han.

- Projektet følger fint i tråd med vore bestræbelser på at give borgerne mulighed for at være aktive hele livet, og det rummer også alle muligheder for at skabe gode sociale kontakter borgerne imellem.

Udvalgsformanden gav ved projektets åbning håndslag på, at godt nok forsøger personale og udefrakommende hjælpere at motivere de ældre til at dyrke idræt, men alt sker fuldstændig frivilligt, og har man ikke lyst, kan man godt blive fri.

- Der er ikke noget med, at I bliver vækket klokken seks om morgenen, og så skal I bare i gang, sagde Lars Schmidt med et smil - og så lovede han at tage imod enhver udfordring fra beboerne.

- Vi har jo lige overstået et valg, så jeg har ikke fået meget søvn - så skal I give mig bank, er det måske lige dagen i dag.

Lars Schmidt fik prøvet flere af de discipliner, der satses på - og jo, det lykkedes også nogle af de ældre at vinde over ham. En af dem var Annette Stubkjær.

- Jeg synes, det er fint, at vi kan mødes om forskellige former for idræt, sagde hun.

- Jeg bor ikke selv i Mølleparken, men i Degneparken ved siden af, og vi må godt komme på besøg. Det vil jeg benytte mig af fremover, for det er sjovt at være med til, og jeg kan også få en god snak sammen med andre, mens vi spiller et spil

Nu var det ikke sport og spil det hele. Mølleparken havde også sørget for, at der var gløgg og æbleskiver til deltagerne.

10 frivillige og mindst fem nøglemedarbejdere skal nu gennemgå et fælles instruktørforløb med kurser, der giver et grundlæggende kendskab til fysisk funktionsevne hos ældre, og hvordan man kan vedligeholde og styrke funktionerne.

- Vi ved, at større eller mindre funktionsnedsættelse betyder, at mange ældre oplever, at deres livskvalitet i hverdagen er blevet betydeligt forringet, siger plejecentrets leder, Susanne Piil.

- De kan ikke længere på eget initiativ deltage i fysiske eller sociale aktiviteter. Det kan hurtigt blive en negativ spiral, der kan føre til yderligere funktionsnedsættelse. Vi ønsker med projektet at skabe et levende liv på plejecentret og styrke relationerne mellem beboerne.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk