5. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Samarbejde om sprogskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samarbejde om sprogskole
Sorø - 29. juni 2020 kl. 20:59
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Syv kommuner - deriblandt Sorø - forsøger at skabe en ny fælles sprogskole.

Der er færre og færre, som kommer til Danmark fra udlandet og har brug for at lære dansk. Senest har AOF opgivet at drive sprogskole i Holbæk.

Men en ny og større sprogskole kan være på vej. For det er ikke kun i Holbæk, det faldende antal kursister giver problemer. Derfor er syv kommuner gået sammen om at udbyde opgaven.

De syv kommuner er Holbæk, Odsherred, Lejre, Roskilde, Sorø, Ringsted og Faxe.

- Det er Roskilde Kommune, som har fået opgaven med at skrue udbudsmaterialet sammen, og efter planen skal det være klar i næste uge, fortæller Lars Dinesen (S), som er formand for Holbæk Kommunes beskæftigelsesudvalg.

- Forhistorien er jo, at der er færre, som skal have sprogundervisning. I Holbæk har opgaven ligget hos AOF, som har gjort det godt. Men nu er der så få elever, at de ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk. Antallet af kursister er simpelt hen for lille til, at man kan levere en kvalificeret undervisning, forklarer Lars Dinesen.

Men med kursister fra syv kommuner burde det være muligt at levere fornuftig danskundervisning, tilføjer Lars Dinesen, selv om han også erkender, at han er lidt spændt på, om der faktisk vil være aktører, som tør byde på opgaven.

Af de syv kommuner har AOF hidtil løst opgaven for Holbæk, Lejre og Odsherred Kommuner.

Ringsted og Sorø har et fælles privat tilbud, mens Roskilde og Faxe benytter hver sin private udbyder.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk