22. september 2019
Henrik Olsen (tv.) og Johnny Andersen har forsøgt at »løbe bymidten i gang« og få endnu flere arrangementer i byen - men indtil videre får de ofte lov til at løbe alene. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Henrik Olsen (tv.) og Johnny Andersen har forsøgt at »løbe bymidten i gang« og få endnu flere arrangementer i byen - men indtil videre får de ofte lov til at løbe alene. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Poul Hansen: Bak nu op om Sorø & Friends

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Poul Hansen: Bak nu op om Sorø & Friends
Sorø - 08. september 2019 kl. 08:56
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere Toyota-forhandler frygter, at Henrik Olsen og Johnny Andersen brænder ud, hvis de ikke mødes af mere positive vinde. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

I lørdags var der en DM-afdeling i rally i Sorø. Slagelse Auto Sport var formel arrangør med opbakning fra Lysen Biler og Suzuki, men en god del af arrangementet var også lagt i hænderne på Henrik Olsen og Johnny Andersen fra foreningen Sorø & Friends.

Alt klappede, og både fra motorsporten og fra publikum var der stor ros til arrangørerne - faktisk betegner DASU Rally Sorø som det allerflotteste og største rallycentrum nogensinde - men ikke mindst fra sin position bag arrangementet kunne Poul Hansen også se, at det »trak tænder ud« på Sorø & Friends.

- Når du får sådan et arrangement til byen, har jeg svært ved at forstå, at Sorø Handel & Service ikke står klar til at hjælpe, siger han.

- På Torvet var kun Restaurant Valencia med, og i kommunen blev de mødt af et byggesagsgebyr på 5.023 kr. for at sætte et telt og lidt mere op. Afspærri8ngen af Storgade måtte de selv sætte op og pille ned igen. Reglerne er sikkert sådan, men man kunne nok finde en måde at klare det på.

Poul Hansen mener, at for mange kører på frihjul, når der sker noget i byen.

- Man vil gerne have kunderne, men man vil ikke være med til at skabe grobunden for, at de kommer, siger han.

- Johnny og Henrik gør et fantastisk stykke arbejde, men de kan ikke klare det alene, og er der ikke nogen, der melder sig med lidt arbejdskraft og lidt økonomi, så mister de to pusten - og så dør det hele ud igen.

Poul Hansen tænker tilbage på den daværende Sorø Erhvervsforening, hvor eksempelvis »lang lørdag« blev skabt. Der var arrangementer hen over forår, sommer og efterår.

- Dengang nedsatte man et udvalg pr. arrangement og gav hvert udvalg penge at arrangere noget for, fortæller han.

- Det trak folk til byen
Henrik Olsen fra Sorø & Friends ønsker ikke at lægge sig ud med lokalområdet.

- Men Poul har jo ret i, at vi er ved at brænde ud. Måske er det allerede sket, siger han.

- Når man klokken to om natten går og piller afspærring ned, som man skal aflevere mandag morgen, inden man kan køre på arbejde, så kan tilværelsen godt blive lidt for grå, og selv om vi laver arrangementerne i den bedste mening for at gavne Sorø, så får vi da jævnligt det indtryk, at man i byen nærmest tror, det er noget, vi gør for at genere de forretningsdrivende. Det ærgrer vi os over. Men ellers vælger vi at se tingene fra den positive side.

- Vi vil gerne være et samlingspunkt for arrangementerne i byen, så vi ikke står i den situation som i lørdags, hvor Sorø Kunstmuseum ikke vidste, at Storgade var spærret af, og så eksempelvis de gangsbesværede var klar over, hvor de skulle henvende sig, når gaden spærres, for selvfølgelig kan vi finde løsninger, fortsætter han.

- Skal det her fortsætte, er vi også nødt til at finde virksomheder eller andre, der vil være med til at poste lidt penge i. Uden penge får vi ingen arrangementer. Vi gør det udelukkende for byens skyld og får ikke selv noget for det - men vi har altså vores daglige arbejde at passe, så der er grænser for, hvad vi kan nå.

Henrik Olsen kunne også godt tænke sig, at der på Sorø Kommune var én person, der var dedikeret til den opgave at holde styr på arrangementerne i kommunen - og dermed også den kommunale involvering.

- Det ville være fint, hvis vi havde én person, vi kunne henvende os til, og som kunne hjælpe med at få de nødvendige tilladelser mv. Det er ikke, fordi vi ikke møder velvilje fra de kommunale medarbejdere, det gør vi - men det ville bare lette hele processen meget.

Også i år har det været nødvendigt at bruge penge fra den private tegnebog for at få lørdags-underholdning på Torvet, og det er ikke holdbart i længden.

- Ting tager tid. Det ved vi godt, siger Henrik Olsen.

- Men nu går den ikke længere. Vi har vist, at vi i hvert fald kan skabe lidt mere liv i byen, og når arrangementer er fast indarbejdet, er vi overbeviste om, at det bliver endnu bedre. Men vi kan ikke betale selv. For et stykke tid siden blev vi lige så glade, fordi vi troede, at Sorø Kommune fra en pulje ville give Sorø & Friends 20.000 kr. - men så blev det lavet om til at blive i 2020, hvis vi ellers kunne bevise vores værd. Så får man endnu et gok i nødden - og så bliver det altså op ad bakke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk