25. oktober 2020
Sorø Kommune deltog i Folkemødet på Bornholm i 2018 og har også planer om at deltage i 2019. Foto: Tine Fasmer
Sorø Kommune deltog i Folkemødet på Bornholm i 2018 og har også planer om at deltage i 2019. Foto: Tine Fasmer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker rejser tvivl om Folkemøde-tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker rejser tvivl om Folkemøde-tur
Sorø - 19. december 2018 kl. 09:23
Af Martin Pedersen

Sorø Kommune deltog i Folkemødet på Bornholm tidligere i år. Og forvaltningen mener, det vil være en god idé at deltage igen i sommeren 2019.

arrow Læs også: Se hvad det koster: Stor forskel på kommunale udgifter til Folkemødet

Det er de fleste politikere i økonomiudvalget enige i, bortset fra Anne Madsen (S).

Hun vil have sagen til debat på det kommende byrådsmøde. Det var ellers ikke planen.

- Det er ikke alle partier, der er repræsenteret i økonomiudvalget. Jeg synes, hele byrådet skal tage stilling til, om vi vil bruge så mange penge på at tage til Folkemøde, siger Anne Madsen til DAGBLADET og Sjællandske.

Forvaltningen forventer, at 2019-turen til Bornholm vil koste 113.000 kroner. Indkvartering af 17 personer, både politikere og embedsmænd, vil koste 87.500 kroner. Deltagelse i events, et pop up-arrangement og udarbejdelse af materiale vil koste 25.500 kroner. Udgiften kan finansieres inden for budgetrammen.

Anne Madsen er ikke sikker på, at det er den rigtige måde at bruge 113.000 kroner fra budgettet på.

- Hvis jeg skal kigge på, hvad sidste års deltagelse har udmøntet sig i, så har jeg svært ved at se, hvordan det er kommet kommunen eller byrådet til gode. I en situation, hvor vi skal passe på pengene, skal vi vurdere, om vi får nok ud af det politisk. Vi skal bestemt holde muligheden åben, men så kan vi som politikere gøre det for vores kursuspenge, siger Anne Madsen.

Fire ud af fem politikere i økonomiudvalget bakker op om forvaltningens anbefaling. En af dem er borgmester Gert Jørgensen (K).

- Temaet på Folkemødet er FN's verdensmål, og det er en del af kommunens strategi. Jeg synes, det er åbenlyst, at Sorø Kommune skal være repræsenteret på mødet. Det giver rigtig god mening at mødes med andre partier, erhvervsliv og fonde på Folkemødet, siger han.

Borgmesteren kalder Anne Madsens udmelding for »symbolpolitik«.

- Jeg kan ikke se, hvad det skal have med et kursus at gøre. Det koster nogle penge at deltage, og det er et overskueligt beløb, siger Gert Jørgensen.

arrow Sorø Kommune springer også over Folkemødet i 2017
01. marts 2017 kl. 16:48 Opdateret: kl. 13:35
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk