
Påbuddet om at holde lukket gælder også i den branche, der ofte benævnes som verdens ældste erhverv.
Men det budskab var tilsyneladende ikke nået til to »massageklinikker« i Sorø Kommune.
Derfor kom politiet på besøg tirsdag. Ikke for at vælge ydelser fra »menukortet«, men til gengæld for at lukke klinikkerne. To kvinder blev samtidig sigtet for at overtræde corona-restriktionerne. De kan se frem til en bødestraf.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at den ene klinik blev lukket, da politiets udlændingekontrolindsats kom på besøg. Med hensyn til den anden klinik modtog politiet en anmeldelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her