19. december 2018
Jørgen Steen Jensen (til højre) har via miljørådgiver Jesper Arffmann (til venstre) fået taget nye prøver af betonaffaldet, der ligger på virksomhedens grund i Fulby. Foto: Jens Wollesen
Jørgen Steen Jensen (til højre) har via miljørådgiver Jesper Arffmann (til venstre) fået taget nye prøver af betonaffaldet, der ligger på virksomhedens grund i Fulby. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ophugger: Der er for meget pcb-gift i skolebeton

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ophugger: Der er for meget pcb-gift i skolebeton
Opdateret 14. marts 2018 kl. 10:18
Sorø - 14. marts 2018 kl. 10:08
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er der alt for høje værdier af miljøgiften pcb i det betonaffald fra Frederiksberg Skole, der lige nu ligger i bunker hos Sjællands Lastvognsophug i Fulby?

arrow Læs også: Politikere: Anmeld ophugger til politiet

Det spørgsmål er stridspunktet i en årelang uenighed mellem Sorø Kommune og Jørgen Steen Jensen. Han ejer Sjællands Lastvognsophug og er blevet betalt af kommunen for at håndtere betonaffaldet. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Jørgen Steen Jensen mener, at der er et uventet højt indhold af pcb i affaldet, så det alligevel ikke kan deponeres på hans grund. Der er tidligere blevet taget prøver af et eksternt firma, som dog viser det modsatte. De prøveresultater hæfter Sorø Kommune sig ved og afviser på den baggrund Jørgen Steen Jensens påstand.

Nu har Jørgen Steen Jensen selv fået taget og analyseret nye prøver. I miljøgodkendelsen står der, at kommunen skal godkende prøveudtager og selve prøveudtagningen. Og ifølge Jørgen Steen Jensen er godkendelsen på plads.

Der er taget 10 nye prøver, og Jørgen Steen Jensen fortæller, at prøverne er taget af betonaffaldet fra nedrivningen af Frederiksberg Skole. Fem af de 10 prøver viser et pcb-indhold over grænseværdien for, hvornår det kan graves ned i jorden.

Jørgen Steen Jensen mener, at Sorø Kommune bør reagere på de nye prøveresultater.

- De underbygger det, vi hele tiden har sagt. Kommunen skal tage ansvar. Enten skal den lovliggøre det ulovlige forhold eller også må den give os besked på, hvad der så skal gøres ved affaldet. Hvor mange flere prøver skal kommunen se, før der sker noget?, siger Jørgen Steen Jensen.

Han var ellers modvilligt begyndt at deponere betonaffaldet.

- Nu skal vi i hvert fald ikke grave mere ned i jorden, det er helt sikkert, siger Jørgen Steen Jensen.

Politisk er der ingen anerkendelse af de nye prøveresultater.

- Jeg kender ikke til de nye prøver, så jeg har ikke nogen kommentarer, siger Jens Nygaard (V), byrådsmedlem og formand for teknik- og miljøudvalget.

Borgmester Gert Jørgensen (K) vil heller ikke forholde sig til prøverne.

- Jeg har ikke kendskab til, at der skulle være taget nye prøver. Vi har både kontrolleret før nedrivning, ved bortkørsel og lavet en ekstra prøveudtagning. De viser, at det er miljømæssigt forsvarligt. Jeg ved ikke, hvorfor han tager flere prøver, for der er taget utallige prøver undervejs. Det er op til ham, hvad han vil gøre med prøverne. Men det er ikke noget, jeg kan forholde mig til, siger Gert Jørgensen.

Sjællands Lastvognsophug A/S skal ifølge kontrakten have 3.395.364 kroner for at håndtere betonaffaldet.

arrow PCB-gift: Kommune venter med politiet
01. maj 2018 kl. 16:44 Opdateret: kl. 12:13
arrow PCB-sagen: Påbud hjalp ikke
04. april 2018 kl. 13:46 Opdateret: kl. 13:46
arrow PCB-sagen nærmer sig en politisag
14. marts 2018 kl. 10:20 Opdateret: kl. 10:20

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk