22. oktober 2021
Byrådsmedlem Niels Aalbæk har fået ny partifarve. Han er hoppet ud af Alternativet og over til de Radikale. Foto: Jens Wollesen
Byrådsmedlem Niels Aalbæk har fået ny partifarve. Han er hoppet ud af Alternativet og over til de Radikale. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Niels Aalbæk skifter til Radikale Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Aalbæk skifter til Radikale Venstre
Sorø - 04. juli 2019 kl. 16:29
Af Lene Berthelsen

Medlem af Sorø Byråd for partiet Alternativet har valgt at skifte til det Radikale Venstre.

arrow Læs også: Alternativ-formand: - Der var konflikter med Aalbæk

Det oplyser han i en pressemeddelelse:

- Jeg faldt for det nye og progressive parti Alternativet, der var "som de radikale, bare lidt mere rødt og MEGET mere iværksætteri". Alternativet insisterede på en ny politisk kultur. Noget, som jeg så og stadig ser som en nødvendighed for at stemme op imod de nationalprotektionistiske kræfter, som fødes af blandt andet politikerlede og fordummende blokpolitik, siger Niels Aalbæk, der dog ikke mener, at Alternativet har levet op til det ønskede:

- Som jeg ser det, er Alternativet i dag MEGET mere rødt end de radikale og iværksætteriet og den nye politiske kultur er forduftet. Hvis Alternativet ville være et iværksætterparti, så skulle alle politiske udspil udspringe af entreprenante og innovative tankesæt. Det tankesæt har Uffe (Elbæk, red.), men jeg tror, det er blevet fuldstændigt udvandet i kraft af invitationen til ALLE om at udvikle Alternativets politik, siger Niels Aalbæk og tilføjer:

- Havde Uffe kørt Alternativet stramt topstyret, havde partiet haft en bedre chance for at holde iværksætteriet og en ny politisk kultur som kerne for sit virke. Jeg mener, at Alternativet de seneste par år har flyttet sig så langt ud på venstrefløjen og samtidig droppet sit iværksætter-udgangspunkt så meget, at jeg har svært ved at se det som det parti jeg skal repræsentere i mit politiske arbejde. Det begræder jeg, for jeg har stor veneration for Alternativet.

Såvel formand for de Radikale i Sorø Kommune, Kurt Løvlund Pedersen som de Radikales medlem af byrådet Pia Hvid glæder sig over, at partiet nu har to pladser i Sorø Byråd:

- Niels og jeg har længe samarbejdet godt i byrådet. Vi ser ens på mange ting og kan samtidig komme til at supplere hinanden rigtig godt i det politiske arbejde, siger Pia Hvid.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk