20. oktober 2020
E. Bjørn Nielsen elskede bopælen, den gamle skole i Bromme. Han kæmpede politisk ikke mindst for samfundets svageste. Foto: Jens Wollesen
E. Bjørn Nielsen elskede bopælen, den gamle skole i Bromme. Han kæmpede politisk ikke mindst for samfundets svageste. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nekrolog: Bjørn var en politisk kæmpe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nekrolog: Bjørn var en politisk kæmpe
Opdateret 18. oktober 2020 kl. 19:47
Sorø - 17. oktober 2020 kl. 09:52
Af Bjarne Stenbæk

Erik Bjørn Nielsen, Kalundborgvej 117, Bromme, er død, 86 år.

Bjørn Nielsen var uddannet inden for kontor og administration og var efterfølgende i flyvevåbnet. I 1960 så han på vej hjem til Sønderborg en annonce fra Hjortholm Kostskole, der søgte en ung lærer med diverse fritidsinteresser. Bjørn søgte stillingen og fik den. Det førte til, at han også tog en læreruddannelse. I 1980 blev han forstander for skolen, hvor han kunne fejre 40 års jubilæum i 2000. Fire år senere gik han på pension.

Det politiske engagement går helt tilbage til 1959, hvor han var med til at stifte SF. Han blev både folketings- og byrådskandidat, men en tvist om partiets linje førte til, at Bjørn Nielsen forlod partiet. Nogle år efter blev han opfordret til at melde sig ind i Socialdemokratiet.

Han stillede op første gang og blev valgt i 1981 med tiltrædelse 1. januar 1982 og sad i byrådet til udgangen af 2013. Han blev sit partis spidskandidat, og i 1986 var Bjørn Nielsen formentlig blevet borgmester, hvis socialdemokraterne og SF var gået i valgforbund til byrådsvalget. Men sårene fra bruddet med SF var da endnu ikke helet.

Op til valget i 1989 bebudede Radikale Venstre, at partiet ikke kunne støtte Bjørn Nielsen som borgmester. Det førte i sidste ende til, at Ivan Hansen blev ny spidskandidat. Fra 1990 til 2003 var Bjørn Nielsen formand for socialudvalget. Han var også viceborgmester i nogle år, ligesom han bestred posten som gruppeformand i flere perioder.

Bjørn Nielsen var i en årrække også formand for Kongskilde Friluftsgård, og han kæmpede for friluftsgård og naturcenter. Det var en af hans politiske skuffelser, at hans idé end ikke opnåede støtte fra hans eget parti.

Bjørn passede godt til sit navn - han var i mere end én forstand en politisk kæmpe. Han var en skarp og temperamentsfuld debattør, og han kæmpede med stor ildhu for de idéer, han troede på. Kommunikationen var altid klar og tydelig - en skovl blev kaldt en skovl - og man skulle ikke forvente, at Bjørn Nielsen gav sig en tomme undervejs.

Familien stod stærkt i billedet. Sammen med Vita boede han i den gamle skole i Bromme, hvor også de tre børn voksede op.

Bisættelsen har fundet sted.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk