18. september 2018
Maria Møller er mor til Sia, der går i vuggestue i Sandlyng. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Maria Møller er mor til Sia, der går i vuggestue i Sandlyng. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med Sia kom lysten til at blande sig i lokalpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med Sia kom lysten til at blande sig i lokalpolitik
Sorø - 16. december 2017 kl. 11:08
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Maria Møller er nyt medlem af Sorø Byråd for Venstre. Med sine 25 år er hun også byrådets yngste.

Hun kommer næppe til at kede sig i de kommende fire år.

Maria Møller er mor til Sia på 13 måneder, kæreste med Joachim der er selvstændig landmand, og så har hun et job, hvor hun ni måneder om året arbejder mere end på fuldtid - i København. Og nu har hun givet sig selv endnu en udfordring, der også kræver hendes fulde opmærksomhed: Hun meldte sig som kandidat for Venstre til kommunalvalg og kom ind som én ud af tre Venstre-valgte.

Og der venter Maria Møller ikke bare byrådsmøder en gang om måneden, men også plads i to udvalg; Nemlig børne- og undervisning og kultur- og fritid.

- Jeg ved jo ikke helt, hvad jeg går ind til, for jeg har ikke prøvet det før. Men jeg glæder mig, og jeg har virkelig lyst til at gøre en forskel, siger Maria Møller, der bor i Nyrup med familien.

Hun kommer fra en familie, hvor ingen var medlem af et politisk parti, men der blev debatteret meget.

Gør noget
Familiemedlemmerne hørte til i både rød og blå blok, og Maria Møller voksede op under devisen: »Hvis man vil ændre på noget i verden, så må man deltage aktivt selv og vise handling«.

Det var altså ikke en mulighed at blive siddende i sofaen og brokke sig.

- Jeg har altid elsket at diskutere, men politik fangede mig først rigtigt, da at vi fik Sia. Min største vision er at få rykket på personalenormeringen i vuggestuer og børnehaver, siger Maria Møller, der ikke er i tvivl om, at hun kommer til at kunne lide det der med at udveksle politiske holdninger. Debat og dialog interesserer hende.

- De fleste mennesker har eksempelvis en mening om landbruget. Jeg vil gerne lytte og fortælle, fordi jeg ved noget om det som landbrugsuddannet, men jeg drømmer ikke om at omvende nogen. Jeg vil bare gerne bidrage til et mere nuanceret billede af sagen, siger hun.

Det, hun til gengæld skal øve sig i, er at argumentere for sine meninger i den store forsamling af erfarne mænd og kvinder, der sidder i Sorø Byråd.

- Jeg ser frem til at få lidt erfaring på det område, siger hun.

En af dem, hun kan hente gode tips hos, er svigerfar. Det er Rolf Clausen, som er blevet genvalgt for Venstre, og som indtil 1. januar 2018 er formand for børne- og undervisningsudvalget.

- Han har hjulpet mig meget, og vi har snakket meget politik sammen, siger Maria Møller.

Rolf Clausen skal i det nye år være formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, og også det område interesserer Maria Møller.

- Sorø klarer sig godt som erhvervskommune, og det skal vi blive ved med at gøre, siger Maria Møller til DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk