2. august 2021
Legepladsen ved Galgebakken er et eksempel på et konkret projekt, som lokalrådet har været involveret i. Foto: Martin Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Legepladsen ved Galgebakken er et eksempel på et konkret projekt, som lokalrådet har været involveret i. Foto: Martin Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalråd mangler opbakning fra borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lokalråd mangler opbakning fra borgerne
Sorø - 24. juni 2021 kl. 14:09
Af Ulla Grundtvig Brask

Da Pedersborg og Gl. Sorø Lokalråd forleden havde generalforsamling kom der de seks, som nu udgør bestyrelsen - og én enkelt anden borger. Det var det.

Men det er ikke det samme som, at borgerne i Sorø og Pedersborg er ligeglade med deres lokalområde, påpeger Flemming Kjærgaard, der er rådets tidligere formand. Den nye bestyrelse har ikke konstitueret sig endnu.

- Problematikkerne i nærmiljøet er åbenbart ikke så store. Borgerne er rimeligt godt tilfredse. Vi ved, at hvis de kæmper for en sag eller er utilfredse med noget, så skal de nok komme og blande sig i debatten, siger Flemming Kjærgaard, der tror, borgerne har svært ved at se værdien i at have et lokalråd.

- Men det har en kæmpe værdi. Dialogen kommer tættere på borgeren, og vi er stærkere sammen, mener den tidligere formand.

Han tager borgernes manglende deltagelse i lokalrådets arbejde som en bekræftelse på, at »Her er godt at bo«. Men han så da gerne at endnu flere engagerede sig i lokalrådsarbejdet.

- Vi kan gøre det endnu bedre at bo her, og det er det, vi bruger vores energi på, siger han.

Han er især glad for etableringen af legepladsen ved Galgebakken, og planerne om en multibane ved Pedersborg Skole er også kommet langt.

Lokalrådet kommenterer gerne på helhedsplaner i høring fra kommunen, men ikke på lokalplaner, selv om lokalrådet inviteres til at blande sig i debatten.

- Vores udfordring er, at mange af os også er politisk aktive, og vi ønsker ikke, at nogen kommer til at blande tingene sammen. Derfor har vi et princip om ikke at kommentere på lokalplaner, forklarer Flemming Kjærgaard.

Selv er han villig til at tage en tørn som formand for rådet igen. Men foreløbig kun frem til kommunalvalget, for han er opstillet på listen for Socialdemokratiet.

- Så hvis jeg kommer ind, skal jeg ikke også være formand for lokalrådet. Jeg skal ikke være begge steder, siger han,

De andre, der er blevet valgt ind i bestyrelsen, er Finn Sørensen, Brian Pihl, Lars Jensen, David Engstrøm og Karina Skov.

Pedersborg og Gl. Sorø Lokalråd har besluttet at give 15.000 kroner i støtte til sommerens musiklørdage på Torvet i Sorø.

- Pedersborg-dagen er aflyst for andet år i træk, så vi synes, det er på sin plads at støtte et initiativ, der forsøger at skabe liv i byen, siger Flemming Kjærgaard.

Det har fungeret fint, at Pedersborg og Gl. Sorø har ét samlet lokalråd, mener han, for der er trods alt mange fælles interesser. Blandt andet på trafikområdet.

- Men hvis nogen ønsker at dele op igen, er det fint med mig. Det kræver bare, at nogen aktivt vil gå ind i arbejdet, siger Flemming Kjærgaard.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk