25. oktober 2020
Anna Krogh - ny direktør på Sorø Kunstmuseum. Privatfoto
Anna Krogh - ny direktør på Sorø Kunstmuseum. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstmuseum har fundet sin nye chef

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstmuseum har fundet sin nye chef
Sorø - 28. september 2020 kl. 11:52
Af Lene Berthelsen

Det er nu afgjort, hvem der skal afløse Charlotte Sabroe på posten som museumsdirektør ved Sorø Kunstmuseum.

Valget er faldet på kunsthistoriker og mag.art. Anna Krogh, der tiltræder stillingen den 1. november, når Charlotte Sabroe går på pension.

Anna Krogh, 50 år, kommer fra en stilling som direktør hos Kunst På Arbejde. Hun har tidligere haft ansættelser som museumsinspektør på AROS (2001-05) og Kunstmuseum Brandts i Odense (2006-19) med ansvar for de museale samlinger og for en lang række udstillinger af både dansk og international kunst.

Anna Krogh har endvidere erfaring fra Sorø Kunstmuseum, hvor hun tilbage i 1999 fungerede som museumsinspektør og var kurator på udstillingen Til Mertz.

Mellem de mange museums- og udstillingsopgaver er der blevet tid til at skrive flere bøger og artikler, ligesom hun har arbejdet som anmelder og foredragsholder. Hun har desuden siddet i Statens Kunstråds Internationale Kunstudvalg og været formand for Fabrikken for kunst og design.

Om sine nye stilling som direktør på Sorø Kunstmuseum siger Anna Krogh:

- Jeg glæder mig helt utroligt meget til at vende tilbage til denne perle af et kunstmuseum. Jeg er både stolt og ydmyg overfor opgaven. Det bliver spændende og sjovt at videreudvikle museet sammen med mine nye kollegaer.

Om valget af Anna Krogh siger bestyrelsesformand for Sorø Kunstmuseum, Lorentz Jørgensen:

Det har været et yderst stærkt og kompetent ansøgerfelt, men det var en fuldstændig enig bestyrelse, der tilbød direktørstillingen til Anna Krogh. Anna Krogh har en tung kunstfaglighed, en mangfoldig erfaring som kurator på nogle af landets bedste museer, et godt blik for nytænkning og en helt afgørende personlighed, der inviterer til tæt samarbejde med medarbejderne og museets samarbejdspartnere. Sorø Kunstmuseum har en vigtig arv, som vi skal føre ind i de næste årtier. Det glæder vi os til, at Anna Krogh skal stå i spidsen for og sætte retning på.

Anna Krogh bliver kunstmuseets femte direktør. Viggo Thorlacius-Ussing var museets første direktør og sad fra åbningen i 1943 frem til sin død i 1976. Han blev efterfulgt af Marianne Saabye, der sad frem til 1986, hvorefter hun blev efterfulgt af Christian Gether. Museets nuværende direktør, Charlotte Sabroe, tiltrådte i foråret 1996.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk