28. oktober 2020
Der findes allerede flere cykel- og vandreruter, hvor man kan opleve både natur og kultur. I sommeren 2018 lancerede Sorø Bykontor således Stenalderruten, Middelalderruten, Ingemannsruten og Holbergruten, der var skabt i et samarbejde mellem Mette Tingholt, Sorø Kommune (tv) og Pernille Nygaard Simonsen, Sorø Bykontor. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der findes allerede flere cykel- og vandreruter, hvor man kan opleve både natur og kultur. I sommeren 2018 lancerede Sorø Bykontor således Stenalderruten, Middelalderruten, Ingemannsruten og Holbergruten, der var skabt i et samarbejde mellem Mette Tingholt, Sorø Kommune (tv) og Pernille Nygaard Simonsen, Sorø Bykontor. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturen i naturen som attraktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturen i naturen som attraktion
Sorø - 29. september 2020 kl. 07:01
Af Lene Berthelsen

Naturen i Sorø Kommune byder på mange oplevelser, der også bærer på kulturhistorie.

Men de muligheder er ikke synlige nok for dem, der måtte have lyst til at aflægge kommunen et besøg.

Derfor er Destination Sjælland og Sorø Kommune nu gået sammen om at skabe større synlighed omkring mulighederne i et koncept, der har fået navnet »Kulturen i Naturen«.

Formålet er at skabe en fælles fortælling, der kan binde kommunens kulturhistorie sammen med oplevelser i naturen og give inspiration ikke kun til turister, men også til dem, der bor i kommunen.

Unikt koncept

Konceptet er ifølge Destination Sjælland unikt og usammenligneligt med øvrige naturoplevelser andre steder, og derfor vil det være en slags varemærke for Sorø Kommune.

Og der er efterspørgsel til det, er Destination Sjælland sikker på. Sorø Bykontor har allerede gennem de senere år oplevet en større efterspørgsel på gå- og cykelture i kommunen.

Bykontoret har på den baggrund skabt en række gå- og cykelruter, der ikke bare guider borgere og turister rundt i naturen, men samtidig formidler den kulturarv, man møder undervejs. Ruterne hedder Stenalderruten, Holbergruten, Ingemannruten, Middelalderuten, NaTuren, ArkitekTuren, MiksTuren og SkulpTuren, og de er blevet en stor succes.

Første trin

Dertil kommer en række andre initiativer, der også kombinerer den lokale natur og kultur som f.eks. Tidslommen udviklet af Museum Vestsjælland, Danske Digterruter, som bl.a. Sorø Kunstmuseum er en del af, og Istidsruten..

Første trin er at samle oplevelserne på en fælles platform - en hjemmeside i stil med »De 5 Øer« under Destination Sjælland. Hjemmesiden vil præsentere udvalgte ruter, stier, historier og seværdigheder.

Ved at kombinere kultur og natur er håbet at brede målgruppen ud i forhold til hvem, der normalt bruger naturen. Det kulturelle indhold kan måske lokke nogle ud, som normalt ikke er så aktive i det fri, og eksempelvis give børnefamilerne noget at kigge på undervejs.

På siden vil der være link til Sorø Bykontor, der tilbyder eksempelvis køb af cykel- og gåkort samt vejledning og inspiration til flere oplevelser.

Klar til foråret

Det forventes, at hjemmesiden er færdigudviklet og klar til at gå i luften til forårssæsonen 2021. På sigt kan konceptet udbygges med aktiviteter som en tilbagevendende festival, guidede gå- og cykelture eller andet, der understøtter fortællingen.

Destination Sjællands beskrivelse af konceptet Kulturen i Naturen er vedhæftet sagen som bilag.

Byrådets udvalg for teknik og miljø har sagt ja til, at der arbejdes videre med planerne. Økonomisk giver det ikke Sorø Kommune ekstraudgifter, da projektet bliver udarbejdet inden for det beløb, som kommunen i forvejen betaler for at være end del af Destination Sjælland.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk