26. februar 2021
Det er ikke alle, der kan - eller vil - betale, hvad de skylder Sorø Kommune. En lille smule er gælden dog faldet. Foto: Thomas Olsen
Det er ikke alle, der kan - eller vil - betale, hvad de skylder Sorø Kommune. En lille smule er gælden dog faldet. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen har næsten 30 mio. kr. til gode hos borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen har næsten 30 mio. kr. til gode hos borgerne
Sorø - 19. februar 2021 kl. 21:27
Af Lene Berthelsen

Da nytårsklokkerne ringede, havde Sorø Kommune knap 30 mio. kr. til gode hos borgere, som er blevet rykket, men alligevel ikke har betalt.

Det er godt tre mio. kr. mindre end året før, for på stort set alle områder er det lykkedes kommunen at hive nogle penge hjem fra skyldnerne.

Det gælder dog ikke kontanthjælp, der er blevet udbetalt til nogle, der alligevel ikke skulle have haft det på det tidspunkt.

Den del af gælden er steget fra 12,3 til 12,6 mio. kr., og netop kontanthjælps-tilbagebetaling er det område, hvor kommunen har flest penge ude at svømme.

Det er også det område, hvor det offentlige ender med at vinke farvel til flest penge. For det første skal der gives henstand til økonomisk ringe stillede borgere.

Og når der er gået tre år, hvor det ikke har været muligt at gennemføre en tilbagebetalings-ordning, bortfalder kravet. I 2020 alene kostede det godt 636.000 tabte kroner, og generelt skønner forvaltningen, at omkring en tredjedel af kontantshjælps-gælden aldrig bliver indfriet.

Andre områder, der bidager godt til borgergælden er tilbagebetaling af boligindskudslån, hvor kommunen har godt to mio. kr. ude at svømme. Penge, som kommunen ikke selv må inddrive, men skal overlade til Gældsstyrelsen.

Når det gælder forældres betaling af brug af daginstitution og SFO, er der sket en lille forbedring. Der skyldes fortsat 1,3 mio. kr., men det er lidt mindre end året før.

Sorø Kommune havde sidste år særligt fokus på disse skyldnere, som blev ringet op af kommunen og mindet om gælden. Når det handler om gæld for børnepasningen, har kommunen også mulighed for at modregne i børne- og ungeydelsen samt kontanthjælp.

Et område, hvor der er sket en stor positiv udvikling, er betaling af ejendomsskat. Her har det virkelig været mærkbart, at kommunerne i 2017 igen selv fik lov til at inddrive gælden.

I 2016 skyldte borgerne således godt 1,7 mio. kr. i ejendomsskat. I årene efter er tallet faldet år for år, og i 2020 var det nede på godt 265.000 kr.

Boligstøtte-gæld går det også bedre med at inddrive. Det samme gælder misligholdte billån.

En gældspost, der stadig ligger rimeligt højt er den pose blandede bolsjer, der hedder madservice, biblioteksgebyr, sygedagpenge, pension, børnetilskud, musikskole, gebyr o.l. Her er den samlede gæld godt 6,5 mio. kr., hvilket er en lille bitte smule mindre end året før, men betydeligt mere end i 2016, da borgerne skyldte godt 4,9 mio. kr. på de områder.

Ud af den samlede borgergæld på knap 30 mio kr. er godt 4,4 mio. kr. gæld, som der fra start har været aftaler om, og som derfor ikke er at sammenligne med rykker-gælden. De 4,4 mio. kr. dækker således over afbetaling på handicapbil samt mellemkommunale regninger.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk