10. juli 2020
Ann Winther og Thomas Bunde med sønnen Hector på halvandet år. Familien tæller også Thomas? 14-årige søn, Adam. 	Foto: Merete Jensen
gallery icon

Se billedserie

Ann Winther og Thomas Bunde med sønnen Hector på halvandet år. Familien tæller også Thomas? 14-årige søn, Adam. Foto: Merete Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klinik Shape fryser genstridige deller væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klinik Shape fryser genstridige deller væk
Sorø - 27. maj 2020 kl. 05:24
Af Merete Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der findes mange veje til vægttab og en perfekt krop, men hvis man ikke kan træne eller slanke sig til det ønskede resultat, så er fedtfrysning hos Klinik Shape måske en mulighed!

Det lyse rum med de fritlagte brune bjælker og det store lysindfald fra indgangspartiet virker alt andet end klinikagtigt. Indretningen er hjemlig og indbydende, og adressen i det gamle pakhus i smøgen mellem Østergade og Holberg Arkaden er diskret og med gode parkeringsforhold.

Her har kæresteparret, 30-årige Ann Winther og Thomas Bunde (39) - som til september bliver ægtefolk, åbnet »Klinik Shape«, hvor de tilbyder »fedtfrysning«.

- Da jeg ventede vores halvandet år gamle søn, Hector, tog jeg mange kilo på. Rigtig mange! 30 kilo for at være helt præcis, siger Ann Winther som til daglig arbejder på fuld tid som personlig assistent for en direktør i en legetøjsvirksomhed. Hun fortsætter:

- De fleste af kiloene tabte jeg relativt hurtigt, men jeg havde stadig 6 - 7 kilo, som jeg ikke kunne få bugt med - hverken med træning eller sund kost. Thomas gik også og bøvlede med nogle genstridige »dansehåndtag«, så derfor begyndte vi at undersøge, hvilke hjælpemidler der er, hvis man ikke vil have lavet noget kirurgisk indgreb, siger hun.

Var selv prøvekanin

Da parret faldt over emnet »fedtfrysning«, kunne de læse sig til imponerende resultater, og Ann valgte nu at bruge sig selv som prøvekanin hos en sjællandsk klinik med netop fedtfrysning som en del af deres behandlinger.

- Efter én behandling havde jeg mistet fire centimeter i livet, og vi fik mod på selv at købe en maskine. Vi fandt en god sparringspartner i leverandøren i Silkeborg, som selv benytter sig af denne type maskine i sine klinikker. Denne metode er derfor gennemtestet på alle leder og kanter. Vi fik derfor også vores certificering gennem leverandøren, og besluttede os til at finde et attraktivt lokale med en god og central beliggenhed. Det blev her, siger Ann Winther med et smil.

Minus ti grader

- Vi har ikke mulighed for at hjælpe svært overvægtige eller folk med et BMI på over 30. Det kræver i hvert fald en snak inden, så vi kan se, hvordan fedtvævet arter sig på kroppen, siger Thomas Bunde og trækker maskinen frem mod den sandfarvede klinikbriks. Han er uddannet sportsmassør og sportsterapeut samt brolægger - og arbejder til daglig som altanmontør for Altan.dk.

- Ved hjælp af et vacuum »suges« fedtvævet op, og et beskyttende anti-freeze-membran - som ligner en gigantisk vådserviet - lægges på huden for at beskytte mod frostskader. Derefter fryses det behandlede område til minus ti grader, hvor fedtcellerne krystalliserer sig og hen over de næste par uger udskilles via lymfesystemet og dernæst urinen, siger han og forklarer, at selve behandlingen varer en time.

Ifølge Ann Winther og Thomas Bonde føler man ikke kulde direkte, da det behandlede område bliver følelsesløst under behandlingen. Nogle gange er én behandling tilstrækkelig, men man anbefaler normalt tre behandlinger med fire ugers mellem rum for at komme helt til bunds i »fedtdepotet«.

- Det her er ikke en mirakelkur, og er ikke en erstatning for træning og sund kost, men det kan fjerne de problemområder, man ikke kan træne væk. Fedtfrysningen fjerner mellem 20 og 25 procent af fedtvævet i det behandlede område pr. behandling. Jo hårdere fedtvævet er, jo større chance er der også for, at man får et blåt mærke på det behandlede område, men det forsvinder hurtigt igen. Hagepartiet kan for eksempel være et udsat sted, siger Ann Winther.

Godkendt behandling

Siden klinikken åbnede den 16. maj har parret haft »fuldt hus«, og klienterne tæller fra 18 år og op til alderspræsidenten midt i 70'erne.

- Behandlingen er uden bivirkninger, og er godkendt af Sundhedsstyrelsen som »risikofri behandling som ej behøver lægelig overvågning«. EU har også givet denne fedtfrysningsmetode betegnelsen »medicinsk godkendt« - altså, at der er dokumenteret virkning. Vi gør meget ud af at forklare proceduren for vores klienter, så de føler sig trygge hos os i Klinik Shape, forklarer Ann Winther. Thomas Bunde supplerer:

- Vi har undersøgt priserne i blandt andet københavnsområdet og må erkende, at vi er den billigste klinik med fedtfrysning på Sjælland. For os handler det ikke om at blive rige på dette her, men det handler om, at vi hjælper andre som måske står med de samme problematikker, som vi har haft. Desuden er det et fælles projekt, som vi venter os meget af, siger han.

Tjek Hjemmesiden

Da parret i forvejen arbejder på fuld tid, så tilbyder de behandlinger onsdage og fredage eftermiddage og aftener samt lørdag og søndag.

Hvis man vil vide mere om fedtfrysning og Klinik Shape, så tjek hjemmesiden klinikshape.dk. Klinikken ligger på Østergade 8B i Sorø - (det gule pakhus).

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk