21. januar 2021
Søren S. Kjær: - Afgørende med en samlet og koordineret indsats.Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Søren S. Kjær: - Afgørende med en samlet og koordineret indsats.Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klima-samarbejde skal give CO2-neutral kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klima-samarbejde skal give CO2-neutral kommune
Sorø - 28. november 2020 kl. 15:44
Af Lene Berthelsen

Sorø Kommune er netop - sammen med 45 andre kommuner - blevet optaget i det landsdækkende klimasamarbejde DK2020, som skal hjælpe kommunen til at blive CO2-neutral inden 2050.

Vejen derhen skal banes af en lokal klimahandleplan, som kommunerne skal udvikle. Det betyder, at Sorø Kommune i løbet af det næste halvandet år skal udarbejde en ny og ambitiøs klimahandleplan, som lever op til Parisaftalens målsætninger og den nationale klimalov.

Det er et samlet byråd, der står bag ønsket om en koordineret klimaindsats, som vil bidrage væsentligt til Byrådets Vision 2022 og til Sorø Kommunes arbejde for at bidrage til opfyldelsen af FN's verdensmål.

- Vi har fokus på omstilling til vedvarende energi, ansvarligt forbrug og på at arbejde hen i mod at blive CO2-neutral i 2050. Vi har været i gang længe, og har f.eks. siden 2012 reduceret vores elforbrug med 23 pct. og varmeforbruget med 20 pct., siger borgmester Gert Jørgensen (K) og tilføjer:

I samme retning

- Men vi skal i yderligere dialog og involvere kommunens borgere og virksomheder og skabe handling gennem partnerskaber. Alt det nye og det, vi allerede gør, skal nu samles i en ny og tværgående klimahandleplan, som sikrer, at vi trækker i samme retning og sammen finder de gode løsninger.

Sorø Kommune har længe arbejdet på at komme med i DK2020-samarbejdet, og der er blandt andet nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter for de kommunale funktioner, skoler og institutioner, som sammen skal løfte opgaven med at formulere en handlingsorienteret klimahandleplan og inddrage kommunens borgere, virksomheder, foreninger og andre aktører i klimaplanlægningen.

En stor fordel

- Når vi går i gang med at formulere vores klimahandleplan, er alle med i Sorø Kommune. På Teknik- og Miljøområdet ser vi allerede de politiske sager igennem med hensyn til, om der er et klimapotentiale - ikke mindst med fokus på effektiv energiudnyttelse og ressourcebevidste indkøb. Det er en stor fordel, at samtlige fagcentre og udvalg nu kommer med på hver deres måde, siger Jens Nygaard, Formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Det er Realdania, KL, landets fem regioner, og den grønne tænketank Concito, der står bag DK2020-samarbejdet, og som dermed har skabt muligheden for, at de danske kommuner kan træde ind i et netværk, hvor de kan få den nyeste viden og sparring omkring klimaudfordringer og løsninger.

En koordineret indsats

-Det er afgørende, at vi får en samlet og koordineret klimaindsats i Danmark, så vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken. Jo mere vi lærer af hinanden, deler viden og sikrer koordinering på tværs af strategier og geografi, jo bedre kan vi løse den fælles klimaudfordring, siger kommunaldirektør i Sorø Kommune, Søren S. Kjær og uddyber:

- På den måde kan vi også bedre tydeliggøre, hvor vi som kommune mangler greb og rammer i klimaarbejdet - både i dialogen med vores partnere, vores lovgivere og på EU-niveau," siger Sorø Kommunes kommunaldirektør Søren S. Kjær.

Det særlige ved de klimahandleplaner, som kommunerne udarbejder i DK2020, er, at alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning skal håndteres. Det gælder blandt andet transport, landbrug, energi, kommunens bygninger, byudvikling og kommunens egne biler og ejendomme.

Hver kommune skal pege på konkrete klimatiltag, der tilsammen sikrer en netto-nul-udledning senest i 2050 for hele kommunens geografiske område.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk