28. marts 2020
Dianalund Centret stod uden afklaring. Foto: Charlotte Koefoed
Dianalund Centret stod uden afklaring. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indkøbscenter stod uden afklaring her til morgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indkøbscenter stod uden afklaring her til morgen
Opdateret 18. marts 2020 kl. 13:43
Sorø - 18. marts 2020 kl. 10:52
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

OPDATERING: Det er nu afklaret - Dianalund Centret betragtes som en butiksarkade, og butikkerne skal derfor lukke nu. Det gælder dog ikke fødevarebutikker og apotek i centret.

Dianalund Centret er - juridisk set - ikke et helt almindeligt indkøbscenter, og derfor var det onsdag formiddag uvist, om centret skal holde lukket - bortset fra fødevarebutikker og apotek.

Onsdag klokken 10 var nogle butikker lukkede i Dianalund Centret - og andre var ikke.

Statsministerens udmelding tirsdag aften om lukning af indkøbscentre - bortset fra fødevarebutikker og apoteker - er nemlig ikke helt klar i forhold til Dianalund Centret, der godt nok er overdækket, men har åbent til fri luft ved udgangene. Centerforeningen tog derfor onsdag morgen kontakt til Sorø Kommune, der nu forsøger at finde frem til et klart svar: Skal centrets butikker lukke eller ej?

- Ja, det er lidt forvirrende lige nu, og jeg kan ikke komme med et klart svar, siger Charlotte Hjerpsted, der er centerforeningens formand og ejer af Skoringen i centret.

Forvirringen bliver ikke mindre af, at enkelte butikker har besluttet at holde lukket under alle omstændigheder. Det gælder for eksempel butik Gelinde.

Allerede inden statsministerens melding tirsdag aften havde Lene Hovmand besluttet sig for at lukke butik Gelinde i Dianalund Centret fra onsdag morgen.

- Ja, for her kommer jo ingen kunder. Tirsdag var der to kunder på en dag. Mandag var der en enkelt kunde. Vi spritter af hele tiden og holder afstand, men jeg kan faktisk godt forstå, at kunderne bliver væk. Man prøver en kjole i prøverummet, men hvad hvis der er en syg kunde, som har prøvet den forinden, siger indehaver Lene Hovmand.

Hun har sendt to ansatte hjem. Midlertidigt.

- Jeg kunne aldrig drømme om at fyre dem. De har jo også en husleje derhjemme, der skal betales. Jeg vil da undersøge, om jeg kan få glæde af hjælpepakken til selvstændige, siger Lene Hovmand, der naturligvis er bekymret for butikkens fremtid.

- Alt er jo usikkert lige nu. Og jeg har forårsvarer på vej. Jeg ved ikke lige, hvad vi gør, siger den forretningsdrivende. Lene Hovmand ejer også to private bosteder i Dianalund. Dem vil hun nu - indtil Gelinde åbner igen - være fuldt beskæftiget med.

Dianalunds populære slagter i centret fortsætter med at have åbent, da det er en fødevarebutik.

- Alt catering til store selskaber er jo aflyst, men vi har det normale niveau af kunder i butikken. Så længe der bliver slagtet, og lastbilerne kører ud, så har vi åbent og har fyldt op, siger Henrik Jørgensen, der er indehaver af Henrik Slagter.

Man kan få varer fra butikken bragt ud i lokalområdet - gratis - hvis man køber for over 200 kroner.

I Dianalund Centret er det Superbrugsen, Netto, Henrik Slagter, Mad Med Mere og apoteket der holder åbent med normale åbningstider. Stenlille og Dianalund Apotek tilbyder udbringning af medicin.

Café Corner og Diana's Café - Steakhouse & Pizzaria holder lukket for spisende gæster men tilbyder take away - også som udbringning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk