15. september 2019
Mogens Baagland med billedet af Vomba. Hunden blev fredag fundet død tæt på hjemmet i Alsted. Foto: Bjarne Stenbæk
Mogens Baagland med billedet af Vomba. Hunden blev fredag fundet død tæt på hjemmet i Alsted. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hunden Vomba er fundet død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hunden Vomba er fundet død
Sorø - 09. marts 2019 kl. 09:03
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mogens Baagland fra Hejreskovvej i Alsted har nu selv funden sin tyske ruhårede jagthund, Vomba. Desværre blev Vomba fundet død. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Den lå i sivene i kanten af en mose 400 meter fra, hvor vi bor, siger Mogens Baagland.

- Kæben på den er knust, så den har krydset Næstvedvej og er blevet ramt af en bil. Den har så kunnet løbe et stykke videre, inden den er styrtet om.

- Jeg er rigtig ked af at have mistet Vomba, siger Mogens Baagland.

- Men er glad for, at jeg nu har fået vished. Det var uudholdeligt ikke at vide, hvad der var sket med hunden, og tankerne om Vomba har plaget mig i alle døgnets vågne timer.

Vomba blev fundet fredag. Hun stak af fra hjemmet nytårsaften ved 17.30-tiden. Mogens Baagland havde netop skudt en and, og den sendte han Vomba ud efter - men hun kom ikke tilbage.

Mogens Baaglands egen teori er, at hunden er blevet chokeret over nytårsfyrværkeri med både hyl, brag og lysglimt. Den var ikke skudræd.

I flere omgange har Mogens Baagland appelleret til andre om, at de skulle henvende sig, hvis de så noget eller vidste noget, og der har også været henvendelser.

- Senest har jeg været en tur i Bjernede, hvor en mand, der tidligere havde en gravhund, var begyndt at gå tur med en ruhåret - men der var orden i sagerne. Det var ikke min hund, fortæller Mogens Baagland, der havde en mistanke om, at en familie havde taget den tillidsfulde og kærlige hund til sig.

- Nu skal vi have begravet Vomba, siger Mogens Baagland.

- Og så skal vi have en ny hund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk