11. december 2018
Ludvig Holberg er stærkt forbundet med både Sorø Akademis Skole og Tersløsegaard, hvorfra dette skilt stammer. Foto: Anders Ole Olsen
Ludvig Holberg er stærkt forbundet med både Sorø Akademis Skole og Tersløsegaard, hvorfra dette skilt stammer. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han fejrede 334 års fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han fejrede 334 års fødselsdag
Sorø - 04. december 2018 kl. 18:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flaget var oppe på Ludvig Holberg Museet Tersløsegaard ved Dianalund mandag den 3. december, for det var nemlig Holbergs fødselsdag. Han fylder 334 år. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Det var også i går, at gamle elever fra Sorø Akademis Skole lagde kranse ved statuen af ham foran Det Kgl. Teater.

Fødselsdagen blev også fejret Admiral Gjeddes gård med uddelingen af årets Holbergs Medalje. Den tildeles i år cand. phil., ph.d. Peter Zeeberg, 61 år.

Han er i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ledende redaktør ved Ludvig Holbergs Skrifter, som både omfatter nyudgivelser af Holbergs værker og den store digitale udgave af al Holbergs tekst på adressen holbergsskrifter.dk

Holbergmedaljen uddeles hvert år på Holbergs fødselsdag.

Den blev indstiftet i 1934 og gives »som anerkendelse for et litterært eller videnskabeligt værk eller for den pågældendes forfattervirksomhed som helhed (...) under hensyntagen til en vis åndelig forbindelse til Holbergs psyke, hans litterære tendens eller ejendommelige forening af videnskabsmand og skønlitterær forfatter, hans vidtspændende ræsonnerende, satiriske eller samfundsdømmende produktion«.

Med Medaljen følger 75.000 kr.
I motiveringen for Peter Zeeberg hedder det blandt andet, at »Peter Zeeberg har en enestående evne til at omsætte krævende latinske tekster til et nutidigt, nuanceret og levende dansk.«

Søndag den 11. august 2019 kommer Peter Zeeberg til Tersløsegaard for at holde foredrag på museets Holbergdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk