22. oktober 2019
Siden marts har Boris Thomsen (til højre) været besøgsven for Bent Bjerregaard (til venstre). Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Siden marts har Boris Thomsen (til højre) været besøgsven for Bent Bjerregaard (til venstre). Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasieeleven Boris er besøgsven for 87-årige Bent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasieeleven Boris er besøgsven for 87-årige Bent
Sorø - 09. september 2017 kl. 06:36
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På sofabordet i Bent Bjerregaards hjem i Pedersborg ligger Anna Grues 2015-bog Italiensvej.

Besøgsvenneparret Bent og Boris er nået omtrent to tredjedele igennem kærlighedsromanen. De er også nået to tredjedele igennem bøtten med småkager, der står ved siden af bogen.

- Vi snakker lidt, får en kop kaffe og så læser vi i bogen. Det er også en time, hvor man slapper af og ikke tænker på afleveringsfrister, fortæller gymnasieeleven Boris Thomsen til DAGBLADET og Sjællandske.

Siden marts i år har 17-årige Boris Thomsen været besøgsven igennem Røde Kors for 87-årige Bent Bjerregaard. Boris er 2. g'er på Sorø Akademis Skole, og Bent er pensioneret folkeskolelærer i dansk, fransk og matematik.

Hver tirsdag eftermiddag kommer Boris Thomsen på besøg i en times tid hos Bent Bjerregaard, og de tager altid udgangspunkt i noget skønlitteratur. Gymnasieeleven læser højt for den pensionerede lærer, og på en eftermiddag når de typisk tre-fire kapitler.

- Indtil for to år siden læste jeg en hel del. Men jeg får ikke læst bøger mere. Jeg ser Netflix - der er så mange film, siger Bent Bjerregaard.

Bogen fungerer som et fast holdepunkt, når de to venner mødes.

- Vi fandt hurtigt ind i en rytme, og bogen er en fast ting at holde ved. Der er mange løse ender i den, og der er nok at tale om. Så den er også grundlag for nogle samtaler, siger Boris Thomsen.

Boris Thomsen blev interesseret i at blive besøgsven, da der i 1. g var en frivilligshedsdag på gymnasiet.

Han tilmeldte sig dog ikke med det samme. Det gjorde han først i sidste halvdel af 1. g. På det tidspunkt havde han droslet ned på fodboldtræningen, havde intet arbejde og dermed mere tid til frivilligt arbejde.

Besøgene hos Bent Bjerregaard har opnået en stor værdi i Boris Thomsens liv.

- Det er tiltalende, at man opbygger en relation til en anden person. Det er utroligt givende og en berigelse. Man kan have en anden samtale med folk fra en anden aldersgruppe end en selv. Jeg kommer ud af mine normale omgivelser, hvor jeg er meget sammen med andre unge. Og der kan være meget jag i hverdagen, og så er det dejligt at koble af, siger Boris Thomsen.

De to venner taler blandt andet om ungdommen og Frankrig, hvor Bent Bjerregaard har rejst meget.

- Jeg har fortalt om mit liv. Det mest interessante er nok, hvad jeg lavede som ung, for Boris er jo ung, siger Bent Bjerregaard.

Historierne sætter tingene i perspektiv for 17-årige Boris Thomsen.

- Det interessante er vel, at det er lang tid siden. Der er mange forskelle, men også mange ligheder, som man virkelig lægger mærke til. For eksempel inden for karriere, og det er nogle af de samme problematikker, jeg sidder med. Det kan godt være, at der er sket meget siden dengang, men meget er det samme, siger Boris Thomsen.

Røde Kors har lidt over 30 besøgsvenner i Sorø. Kun nogle stykker af dem er unge mellem 20 og 30 år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk