17. december 2018
Ea Stevns Matzon fotograferet i den tidligere Ingemanns-stue på museet. I fremtiden vil museet byde på meget mere Ingemann. Også Holberg kommer frem i spotlyset, når guldalderen rykker ind på museet. Foto: Thomas Olsen
Ea Stevns Matzon fotograferet i den tidligere Ingemanns-stue på museet. I fremtiden vil museet byde på meget mere Ingemann. Også Holberg kommer frem i spotlyset, når guldalderen rykker ind på museet. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldalderen skal være museets nye kendetegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldalderen skal være museets nye kendetegn
Sorø - 01. december 2018 kl. 16:02
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man om otte år lægger vejen forbi Sorø Museum, vil det formentlig se helt anderledes ud end i dag. I hvert fald indvendigt. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

arrow Læs også: Museum vil ryste posen med ambitiøs millionsatsning

Hvor museet i dag i sine udstillinger fortæller bredt om Sorøs historie, skal museet fremover til at koncentrere sig om en bestemt tidsalder. Den første halvdel af 1800-tallet - guldalderen - hvor ikke mindst B.S. Ingemann og Ludvig Holberg satte Sorø på landkortet.

Omlægningen er en del af en fælles strategi i Museum Vestsjælland. Ønsket er at museerne under Museum Vestsjælland - i seks kommuner - hver får deres eget kendetegn og egen profil, så de besøgende får forskellige oplevelser alt efter, hvilket museum de lægger vejen forbi.

Sorø kunne for så vidt lige så godt have fået middelalderen, men den gik til Kalundborg. Derfor blev det guldalderen og temaet »Dannelse og uddannelse«, hvor Sorø har sit helt eget i forhold til de øvrige museer i Museum Vestsjælland, oplyser koordinator på Sorø Museum og formidlingschef i Museum Vestsjælland, Ea Stevns Matzon til Dagbladet og Sjællandske:

- Vi havde jo de to store - B.S. Ingemann og Ludvig Holberg - der havde stor indflydelse og er en god lokal vinkel på danmarkshistorien. Vi vil også gerne fortælle mere om Lucie Ingemann, der var meget mere end en kvinde, der malede altertavler og red på et æsel. Hun var f.eks. en af de første, der indfangede historier om tro og overtro, siger Ea Stevns Matzon, der satser på et samarbejde med såvel B.S. Ingemann-Selskabet og Tersløsegaard om de store personligheder.

Med den nye museumsstruktur får museet god plads til at fortælle om Sorø og guldalderen, for strukturen indebærer, at andre udstillinger om Sorøs historie skal væk og eventuelt indgå i udstillinger på de øvrige museer i museums-samarbejdet.

- Der vil dog på hvert af museerne blive et introduktions-rum, hvor områdets samlede historie i en udstilling vil blive gennemgået i korte træk, og hvor nogle af de bedste genstande vil indgå, siger Ea Stevns Matzon.

Hun synes selv, at det er en god ide at profilere museerne på denne måde:

- Der har i mange år været en tendens til, at bymuseerne lignede hinanden for meget. Der er f.eks. tre museer under Museum Vestsjælland, der viser en gammel købmandsbutik, sådan som Sorø Museum jo også tidligere gjorde. Bymuseerne har nok haft en tendens til at blive for forudsigelige og har vel også haft et ry for at være støvede og gammeldags.

I første omgang skal hun og direktør for Museum Vestsjælland, Eskil Vagn Olsen, have udarbejdet en masterplan for hele omlægningen. Dernæst skal der søges fonde, for fondsdonationer er afgørende for, at projektet kan gennemføres.

Ea Stevns Matzon tør derfor endnu ikke sige noget om, hvornår de første ændringer på museet vil indtræffe.

Museum Vestsjælland har dog sat år 2026 som mål for at have indført den nye struktur.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk