20. februar 2018
Nancy Harms er på relativt kort tid blevet en funklende jazzstjerne i USA. Nu kan hun opleves på Sorø Kunstmuseum.
gallery icon

Se billedserie

Nancy Harms er på relativt kort tid blevet en funklende jazzstjerne i USA. Nu kan hun opleves på Sorø Kunstmuseum.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Funklende jazzmusikere besøger Sorø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Funklende jazzmusikere besøger Sorø
Sorø - 12. februar 2018 kl. 17:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er store navne på vinterjazzprogrammet med februar måneds koncerter på Sorø Kunstmuseum, Café Skotte og Stentoft samt i Victoria Teatret. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Torsdag den 15. februar klokken 19.00 vil man på Sorø Kunstmuseum kunne opleve den amerikanske jazzsangerinde Nancy Harms med hendes egen kvartet.

Den amerikanske jazzsangerinde har for nylig taget springet over Atlanten og erobret scener som Royal Albert Hall i London og den eksklusive New Morning klub i Paris.

Nancy Harms er på få år nået helt til tops som en af de mest succesrige sangerinder.

Hun kommer fra en lille by i Minnesota, begyndte at synge som 4-årig og optrådte som ung relativt ubemærket på lokale jazzklubber.

Men så flyttede hun i 2010 til New York og indspillede sit første album, der straks fik enorm succes og blev spillet på 140 radiostationer.

Med det følgende album et par år senere nåede hun helt op i toppen af den amerikanske popjazzradios hitliste med ikke færre end 1,5 millioner lytterstemmer.

I dag er hun blandt toppen af de amerikanske jazzmusikere.

Hun kan opleves på Sorø Kunstmuseum, Storgade 9 i Sorø.

Billetter bestilles via hjemmesiden: butik@sorokunstmuseum.dk eller på telefon 57 83 22 29.

Tirsdag den 20. februar klokken 19.00 gæster den 39-årige jazzguitarist, Mikkel Ploug, Café Skotte og Stentoft på Sorø Station. Han vil give en stemningsfuld solokoncert på akustisk guitar.

Musikken er ifølge anmelderne en varm, eftertænksom blanding af jazz, folk, bluegrass og third-stream, personligt og melodisk fremført med en imponerende virtuos beherskelse af instrumentet.

Mikkel Ploug er blevet overøst med anmelderroser både i ind- og udland.

Han giver koncert på Café Skotte og Stentoft, Stationspladsen 1 i Sorø. Billetter kan bestilles via hjemmesiden: skottestentoft@gmail.com eller på telefon: 22 85 42 28.

Den sidste - og største koncert - i Sorøs vinterjazzprogram holdes torsdag den 22. februar klokken 20.00 til 22.15 i Victoria Teatret med den prisvindende Kathrine Windfelds Bigband.

Den blot 33-årige pianist og orkesterleder har med vitale kompositioner, sofistikerede harmoniske passager og uimodståeligt swingende grooves blæst anmeldere og publikum omkuld.

Hendes orkester er sammensat af unge musikere fra Danmark, Norge og Sverige, som både er knivskarpe ensemblespillere og fremragende solister.

Oplev koncerten på Victoria Teatret store scene, Storgade 15 i Sorø. Billetter bestilles via hjemmesiden: www.victoriateatret.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk