21. november 2017
Flere hundrede boltrede sig i legoklodser lørdag i Pedersborghallen. Det første Klods Event var en succes, og arrangørerne har da også allerede besluttet at gentage næste år. Foto: Lene Berthelsen
gallery icon

Se billedserie

Flere hundrede boltrede sig i legoklodser lørdag i Pedersborghallen. Det første Klods Event var en succes, og arrangørerne har da også allerede besluttet at gentage næste år. Foto: Lene Berthelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotos: Klodserne holder stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotos: Klodserne holder stadig
Sorø - 14. oktober 2017 kl. 16:26
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Noget legetøj bliver man aldrig for gammel til.

Legoklodser hører til i den kategori, og hvis man var i tvivl, skulle man være taget et smut i Pedersborghallen lørdag. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Det var der flere hundrede andre, der havde gjort, og et kig hen over gulvet og de 60 stande, afslørede hurtigt, at der var mange flere voksne end børn tilstede ved det første Klods Event her i byen.

En af dem var Henrik Sorring, der havde taget turen fra Næstved for at vise noget af sin samling og eventuelt få solgt eller byttet:

- Tiden forsvinder, når man bygger med Lego. Jeg stresser af ved det. Jeg har bygget med legoklodser, siden jeg var barn, men jo ældre, man bliver - des dybere kommer man ind i Lego-universet, siger Henrik Sorring, der især holder af serien Lego City og ikke mindst togene.

- Som barn byggede jeg frit, men i dag foretrækker jeg byggesættene, siger Henrik Sorring, der bl.a. har et sjældent godstog med, der er et par tusinde kroner værd.

Henrik Sorring, der er lærer i det civile liv, er i det hele taget glad for tog. Han samler også på de gode gamle Märklin-tog.

Et andet sted i hallen sidder Emil Damgaard Winther, der har taget turen helt fra København. For ham er det militære byggesæt, der fascinerer:

- De er ret sjældne i Danmark. De er lavet af ægte legoklodser, men det er et firma, der hedder Brickmania, der sælger samlesættene. Der er en stor trend for det i USA. Jeg opdagede det via en youtube-video, siger Emil Damgaard Winther, der har en masse tanks, jagerfly, soldater og andet i den genre med i sin stand.

De to arrangører af Klods Event 2017, Lars Bille, Roskilde, og Lars Petersen, Sorø, er mere end godt tilfredse med dagen.

- Ja, vi har allerede besluttet, at vi gentager næste år. Det bliver igen den første weekend i efterårsferien, og vi holder fast i, at det skal foregå her i Sorø, siger Lars Petersen.

Overskudet fra arrangementet går til julemærkehjemmene.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk